Billeder af Noor gik verden rundt: Få hendes historie her

Seksårige Noor er nu kommet til Sverige efter en lang flugt. Undervejs på sin tur blev hun underholdt af en dansk politimand, og billederne af de to blev delt i stor stil på nettet. Mød Noor nedenfor:

Mød lille Noor her

Flere tusinde delte billederne af den lille flygtningepige og politimanden, der leger på den danske motorvej, og adskillige kvinder kunne ikke stå for den danske, børnevenlige mand, der trods travle tider gav sig tid til at underholde lille Noor.

Se også: Lille pige takker dansk politimand: Tak fordi du ville lege

I går kunne flere medier skrive, at seksårige Noor Al-Saedi fra Baghdad gerne ville takke den danske politimand, og nu fortæller hun sin barske historie på tv.

Se indslaget i klippet ovenfor.

Noor er sammen med sin familie flygtet fra Irak, og i denne uge kom de til Skellefteå i Sverige efter at have taget den lange vej og blandt andet haft ophold i Frøslev her i Danmark.

Se også: Dansk politimand går verden rundt: Kvinderne vilde med ham

Noors far, 35-årige Araf Al-Saedi, fortæller, at de mødte den danske politimand på vej til Frøslev, og at han fulgtes med dem et stykke op ad motorvejen.

- Han er en god mand. Han gik med os i syv-otte timer, siger han til Aftonbladet.

Barsk flugt
Den svenske avis har snakket med familien i denne uge, og de har fået Noors version af, hvad der skete forud for, at de flygtede til Sverige op til Noors morbror.

På et tidspunkt var Noors far nær blevet overfaldet, og efter episoden havde Noor svært ved at sove i en måned, fordi hun havde mareridt.

Familien besluttede herefter at flygte, og de rejste til Tyrkiet og sejlede over Middelhavet i en 7,5 meter lang gummibåd, som skulle rumme 47 personer. Herfra rejste de videre gennem Grækenland, Makedonien, Serbien, Ungarn, Østrig, Tyskland og Danmark.

Flygtede fra lager
I Ungarn fik familien taget fingeraftryk, og de blev placeret i et lager, hvorfra de havde svært ved at komme væk. Men da de skulle flyttes et nyt sted hen, lykkedes det familien af flygte derfra.

- Politiet stod og snakkede med en taxachauffør, og så tog jeg Noors hånd, og så gik vi, siger Noors mor, Shaima Al-Saedi, der i klippet ovenfor er tydeligt berørt af hændelserne.

Selvom lille Noor smiler og leger i indslaget, har hun en barsk fortid. Ovenfor fortæller hun om sin flugt og om noget af det, hun oplevede, mens hun boede i Baghdad.

Hør hendes historie i klippet ovenfor artiklen.

140 kommentarer
Vis kommentarer