FN: 8000 flygtninge kommer til Europa hver dag

Ifølge FN's flygtningeorgan er den aktuelle flygtningestrøm mod Europa måske kun "toppen af isbjerget"

Amin Awad, der er regional flygtningekoordinator for FN's flygtningeorgan, UNHCR, siger, at han ikke venter at se et fald i tilstrømningen af flygtninge til Europa, og at der måske kun er tale om "toppen af isbjerget."

For øjeblikket kommer der hver dag 8000 flygtninge til det europæiske kontinent.

Samtidig siger Dominik Bartsch, der er FN's vicekoordinator på det humanitære område, at 10 millioner mennesker i Irak ventes at mangle humanitær hjælp sidst på året.

3,2 millioner irakere er fordrevet fra deres hjem.

Bartsch siger, at FN-diplomater i humanitære organisationer i Genève planlægger ud fra, at 500.000 irakere bliver fordrevet fra deres hjem, når de irakiske regeringsstyrker indleder en offensiv for at genindtage storbyen Mosul fra Islamisk Stat.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen