Kaos ved grænsen i Ungarn: Politiet tæsker løs på kvinder og børn

Ungarsk politi tæsker løs på flygtninge, beretter Ekstra Bladets hold i Ungarn

(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Onsdag eftermiddag er store uroligheder ved grænsen mellem Serbien og Ungarn, hvor de ungarske myndigheder har afspærret grænsen for at standse bølgen af mange tusinder mennesker, der vil til Nordeuropa.

Ungarsk politi siger, at en gruppe "aggressive" migranter er trængt igennem grænseporten ved overgangen i Röszke, og her er uropolitiet klar.

Lidt over halv seks tidligt onsdag aften eksploderede urolighederne for alvor.

Ungarn havde åbnet op for en af portene ved grænsen, og mænd, kvinder og børn gik sammen gennem porten.

Men cirka meter inden for porten ventede et kampberedt ungarsk politi med knebler og tåregas.

- Politiet gik til angreb og slog vildt omkring. De var fuldstændig ligeglade med om det var kvinder eller børn de ramte, siger Ekstra Bladets fotograf, der også blev angrebet og blandt andet har fået beskadiget sit kamera.

Se de kaotiske scener her. (Video: Ritzau)

Mange tilskadekomne
Ekstra Bladets hold ved grænsen fortæller om, at der er mange, der er kommet til skade ved politiets angreb.

- Der sidder blandt andet en pige på en 12 til 14 år, der både er blevet tæsket i ansigtet og på benene. Hun bløder kraftigt, siger Ekstra Bladets fotograf.

Ekstra Bladets hold beretter om tumultariske scener. Efter at have været i clinch med politiet står flygtningene nede ved grænsen til Ungarn og river og flår i portene.

Imens det sker er ambulanceredderne kommet på overarbejde, da de skal behandle de mange tilskadekomne.

Kvart over 17 var der ellers kommet ro på gemytterne, fortalte Ekstra Bladets journalist ved den ungarnske/serbiske grænse.

Serbisk politi havde orienteret de flygtninge, der har forsøgt at komme over grænsen til Ungarn, om at de vil hjælpe dem med at blive fragtet til grænseovergangen til Kroatien.

Den kroatiske præsident har tidligere fortalt, at der intet er til hinder for, at flygtningene får lov til at rejse ind i landet. Derfor kan de fortsætte deres rejse igennem Europa via Kroatien i stedet.

Klik dig rundt i overblikskortet her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Tåregas i øjnene
Ekstra Bladets mand på stedet fortalte tidligere onsdag eftermiddag, med tåregas i øjnene, at flygtningene render rundt med brændende flag og kaster sten over mod politiet på den ungarnske side af grænsen.

De besvarer stenkastene med tåregas og vandkanoner.

Flygtningene har tændt ild til flere ting deriblandt et bildæk. Flere mænd stormede ned mod grænsen, mens de holdt et sort flag.

Ved 17-tiden står de ved grænsen og råber og klapper.

- Der er røg over det hele. Der er rimelig meget kaos lige nu, og det er udelukkende mænd, der fører an i kampen, siger Ekstra Bladets journalist ved grænsen.

Ekstra Bladets journalist blev cirka halv fem behandlet, efter hun havde fået tåregas i øjnene. Mens det skete blev, der ambulanceområdet fyldt op med tåregas, hvilket betød, at ambulancen måtte flygte fra stedet.

Der bliver også berettet om, at Ungarn havde sendt helikoptere i luften for at få overblik over urolighederne.

(Foto: Mette Pedersen)
(Foto: Mette Pedersen)

Billeder på de sociale medier viser nærbilleder af mange flygtninge, deriblandt børn, der gnider sig i øjnene i smerte efter at have fået tåregas i øjnene. Dette bekræfter Ekstra Bladets journalist ved grænsen.

En FN-embedsmand siger til Reuters, at uropolitiet har støtte fra vandkanoner og pansrede køretøjer.

Under kampene er 20 ungarnske betjente kommet til skade, oplyser Gyorgy Bakondi, der er sikkerhedsrådgiver for den ungarske regering.

- Indtil nu er 20 politifolk såret, og ambulancetjenesten har netop kørt to børn til hospitalet. De blev såret, da de blev smidt over sikkerhedshegnet, siger han til ungarsk tv.

Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, opfordrer Serbien til at gribe ind og standse migranternes angreb.

- Dette angreb kom fra Serbien, fra serbisk territorium. Derfor beder jeg bestemt min serbiske kollega om at opfordre serbiske myndigheder til at handle omgående imod aggressive grupper af migranter, siger udenrigsministeren til ungarsk tv.

Samtidig siger Serbiens udenrigsministerium i en erklæring, at Ungarn har meddelt, at den pågældende grænseovergang, Röszke-Horgos, er lukket i de næste 30 dage.

Ungarn har opført et hegn langs den 175 kilometer lange grænse til Serbien for at hindre, at migranter og flygtninge fra blandt andet Mellemøsten kommer ind i landet.

Bruges som transitland
Ungarn har opført et hegn langs den 175 kilometer lange grænse til Serbien for at hindre, at migranter og flygtninge fra blandt andet Mellemøsten kommer ind i landet.

I de seneste uger har de mange mennesker brugt Ungarn som transitland for at komme videre til Østrig, Tyskland og Skandinavien, men nu har Ungarn sagt stop.

Grænsen blev tirsdag lukket, og politiet ved grænsen håndhæver beslutningen.

1 af 3 Tumultariske scener ved grænsen i Ungarn. (Foto: Mette Pedersen)
2 af 3 
3 af 3 (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
591 kommentarer
Vis kommentarer