Kom med til Tysklands grimmeste fødselsdagsfest

Det blev grumt og voldeligt med rasende tyskere på 20.000 på hver side

I går var det Pegidas et års fødselsdag. Det lyder sødt. Men det blev grimt. TV: Christian Kloster.

DRESDEN, TYSKLAND (Ekstra Bladet):

– Av, for helvede, løb, råbte en midaldrende tysk mand forleden aften til sin kone.

Han var netop blevet ramt i hovedet af kasteskyts fra en flok hætteklædte autonome i en park bag operaen på den mondæne Theaterplatz i den tyske storby Dresden i det forhenværende DDR.

Fredag hang der dis og støvregn over teltlejren i et industrikvarter øst for Hamborg. Natten havde været den hidtil koldeste i år – med temperaturer tæt på frysepunktet. De lokale myndigheder har lovet, at folk fra 1. november ikke længere skal bo i telte, der ikke er egnet til brug om vinteren. Foto: Rasmus Flindt Pedersen. Flugt - 18. okt. 2015 - kl. 16:07 Tyskland i panik: Optøjer og kulde-katastrofe truer teltlejre

Ægteparret og voldsmændene repræsenterer holdninger henholdsvis for og mod kansler Merkels gæstfrie indvandringskurs, som fører til, at op i mod 1,5 millioner – især 18-35-årige mænd fra Syrien, Irak og Eritrea, Somalia og Balkan, i år indvandrer til vores nabo mod syd.

Optøjer

Ekstra Bladet, som den seneste uge har rapporteret fra flygtningestrømmens nordeuropæiske brændpunkter - Berlin, Hamborg, Niedersachsen, Calais og Götebog - var denne mandag aften til stede i Dresden, hvor det endte i optøjer.

De syriske flygtninge Meqdad Ahmad (tv), Mustafa Kalave og Mustafa Mekdad (th) frygter at dø i en mordbrand, men de tror ikke, at brandene i svenske asylcentre vil afskrække andre flygtninge fra at tage til Sverige. Foto: Rasmus Flindt Pedersen. Flugt - 20. okt. 2015 - kl. 21:53 Dødsangst hinsidan: Vi frygter at blive myrdet i nat

1000-2000 kampklædte betjente var udkommanderet til at skille parterne ad. De fik travlt, for der var 15.000-20.000 demonstranter på hver side:

Et godt stykke ude til højre stod ægteparret, som måtte tage flugten: I panik ud gennem det mørke parkanlæg og ud i byens gader, efter de sammen med 20.000 tyskere havde demonstreret: Mod indvandring og samtidig fejret et-års-dagen for Pedigas opståen.

350 blev til 20.000

Fænomenet Pegida (En forkortelse for ’Patriotiske europære mod islamiseringen af Fædrelandet’, red.) blev født for et år siden i denne ellers så stolte gamle kulturby. 350 deltog dengang. Forleden var de altså op mod 20.000.

De råbte skældsord mod muslimer, mod ’løgnepressen’ som de kalder alle medier – og mod politikerne i hovedstaden Berlin, som de betegner ’landsforrædere’, fordi de har tilladt, at over en million flygtninge og immigranter alene i år indvandrer.

Få muslimer

Pegidas fødsel og fortsatte tilstedeværelse opleves som skammelig for Dresdens elite og majoriteten af de 530.000 indbyggere inklusive byens blot 4000-6000 muslimer.

I denne asyllejer i Sumte, Tyskland, flytter snart 1000 flygtninge ind. Flugt - 16. okt. 2015 - kl. 10:49 Tyskland i chok: By med 100 indbyggere får 1000 flygtninge

Det er forsvindende få i sammenligning med andre tyske storbyer som Berlin, hvor der bor en kvart million, som bekender sig til Koranen.

Mange af tilhængerne hævder, at ’Wir sind das Volk’ – at de er folket, som er truet af islamiseringen: En af mange Pegidas-paroler, som meningsdannere og avisredaktører dagligt skriver, skaber national splittelse, frygt og vold – herunder de flere hundrede brandattentater mod Tysklands talrige asyllejre og asylhjem.

Vender det døve øre til

Frie medier opfordrer åbent til at vende det døve øre til ethvert budskab fra bevægelsen.

Mod-demonstranter: Venstre-orienterede studerende og autonome fra Berlin overdyngede Pegida-tilhængere med skældsord og kasteskyts. Modemonstranterne var gennemsnitligt 25 år, mens Pegida-tilhængerne var gennemsnitligt velsagtens 15-20 år ældre. Foto Rasmus Flindt Pedersen.
Mod-demonstranter: Venstre-orienterede studerende og autonome fra Berlin overdyngede Pegida-tilhængere med skældsord og kasteskyts. Modemonstranterne var gennemsnitligt 25 år, mens Pegida-tilhængerne var gennemsnitligt velsagtens 15-20 år ældre. Foto Rasmus Flindt Pedersen.

Og sågar kansler Merkel har fordømt ægteparret og andre Pegida-tilhængere med ordene:

– De har had i deres hjerter.

I Tyskland betegner man Pegida som ’ikke salonfæhige’ – altså ikke stuerene. Et udtryk, som Nyrup (S) også brugte om Dansk Folkeparti, der i sine første år døjede med såkaldte landsbytosser, som fremsagde fordømmende udsagn, for de fleste opfattedes som ikke-stuerene i selv en karsk, demokratisk debat.

Bliver ikke hørt

Men fordømmelserne af Pegida – og den tiltagende flygtningestrøm til Tyskland bekræfter tilhængerne i, at de ikke bliver hørt fra det kosmopolitiske Berlin og den øvrige samfundselite, herunder avisredaktørerne, som kun tillader læserbreve fra akademikere, som vel får lov til at udtrykke indvandrerskepsis, men sjældent i et sprog som er forståelig for den menige Herr eller Frau Müller.

Ingen af de 15-20 Pegida-demonstranter, Ekstra Bladet i aftes talte med, ville fotograferes forfra. Flere sagde, de frygter, de bliver fordømt. - Jeg har børn og børnebørn, sagde en cirka 60-årig kvinde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Ingen af de 15-20 Pegida-demonstranter, Ekstra Bladet i aftes talte med, ville fotograferes forfra. Flere sagde, de frygter, de bliver fordømt. - Jeg har børn og børnebørn, sagde en cirka 60-årig kvinde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

De synes ikke, de kommer til orde:

– De politisk korrekte – eliten – fremstiller os som fremmedfjendske idioter. Vi er almindelige mennesker. Og vi er her ikke for at opildne til frygt eller vold. Men vi frygter fremtiden. Indvandringen er ude af kontrol. Det går ikke. Politikerne lytter ikke til folket, sagde en 68-årig kvinde, forhenværende skolelærerinde, som var på Theaterplatz, med sin jævnaldrende veninde.

Fattige børn

Veninden henviste til, at der i Tyskland findes over en million børn, som betegnet fattige.

- De skal have hjælp før unge mænd fra alverdens lande. Jeg har ikke had i mit hjerte. Jeg har dybfølt bekymring og jeg er ikke fremmedhader. Det handler ikke om race, men om fornuft, sagde hun og erklærede samtidig at folk, der flygter fra krig, skal kunne få midlertidigt ophold.

Påstand: Alle er racister

Men forleden blev alle i Pegida - en som alle – fra den yderste venstrefløj beskyldt for at være makabre nazister, nynazister og racister – af mod-demonstrerende lokale studerende og autonome voldelige, der var ankommet med busser fra det kosmopolitiske Berlin.

Hadet brød i aftes ud i lys lue i Dresden. Her bliver mod-demonstranter bombarderet med kraftige kanoslag fra Pediga-sympatisører. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Hadet brød i aftes ud i lys lue i Dresden. Her bliver mod-demonstranter bombarderet med kraftige kanoslag fra Pediga-sympatisører. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

Flasker, kanonslag og sten fløj mod også de fremmødte pensionister og midaldrende ægtepar, som deltog på Pegida side.

– Nazisvin, nazisvin, råbte nogle meget unge autonome, hvilket fik cirka 50-årig Pegida-tilhænger til at heile, og så måtte politiet igen gribe ind med knibler og håndjern.

Trækker nazi-kortet

Venstrefløjen har en pointe. De trække nazi-kortet. For blandt Pediga-tilhængerne findes skinheads, højreekstreme og nationalsocialister, der gør det vanskeligt for de ikke-ekstreme Pegida-tilhængere at bliver hørt.

Nogle af de ekstreme udgød nemlig tilråb og paroler, der fordømte muslimer som islamister. De påstod, at kvinder bærer bomber under burkaer. Og de kræver massedeportationer og fordømte deres politiske modstandere som landsforrædere, som lader bundesrepublikken rende over ende af lutter mørkemænd, der alle vil Tyskland det ondt, herunder indføre sharia-lov, hvor kvinder skal stenes for ’utugt’.

'Almindelige mennesker'

Netop sådanne ekstreme fordømmelser af alle indvandrere ynder også danske medier at fremdrage som karakteriserende for hele Pegida men broderparten af tilhængerne er næppe racister, antidemokater, nazister og så videre, hvis man skal tro en lokal, anerkendt lokal demokrati-forsker, som har vurderet, at 90 procent af Pegidas-sympatisøerne er ’almindelige mennesker’, der er skeptiske over for indvandringen.

Flygtninge forsøger at få et nummer til registreringskøen ved Turmstrasse. Der bliver kun uddelt et begrænset antal numre om dagen (Foto: Rasmus Flindt) Flugt - 14. okt. 2015 - kl. 21:48 Ekstra Bladet i Berlin: Flygtninge kræver penge

En undersøgelse har samtidigt vist, at knap hver tredje tysker – altså langt over 20 millioner borgere - sympatiserer med nogle af Pegidas indvandringskritiske paroler.

Forhenværende kriminel talsmand

Men demonstrationen i mandags var anført af en forhenværende pølsemand med en fortid i erotikbranchen, Lutz Bachmann, der tidligere er blevet er dømt for indbrud, narkohandel og vold.

Det forhindrer ham dog ikke i at forlange nultolerance over for kriminelle asylsøgere – de skal udvises, og det prompte. Senest har en talskvinde for Pegida dog blevet citeret for, at alle skal have en chance til – altså skal asylsøgere ikke nødvendigvis udvises efter første straffelovovertrædelse.

Galge til Merkel

Og ved en Pegida-demonstration forrige mandag marcherede en tilhænger med en galge med et skilt: Reserveret til Merkel. Noget som meningsdannerne i læserbreve og avisledere kræver, han skal straffes hårdt for.

Politiet er på sagen, for så morbide markering tolererer det etablerede, demokratiske Tyskland ikke, så få hører demonstranternes budskab: Begrænset eller nul indvandring.

Det blev en grim fødselsdagsfest. Flere på begge sider blev såret.

Autonome og Pegida er mødt op i den tyske by Dresden, hvor stemningen er højspændt (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Flugt - 19. okt. 2015 - kl. 19:36 Ekstra Bladet i Tyskland: Ond stemning ved anti-islam-demo

10 kommentarer
Vis kommentarer