Svenskere siger stop: Vi klarar inte mera!

Der ulmer et oprør i Sverige, hvor mange kræver grænserne lukket nu

Rogers Sønderqvist og Britt-Inger Skogh synes, at grænsen for, hvor mange indvandrere Sverige bør modtage for længst er overskredet. De skælder ud på regeringen i Stockholm, fordi den giver alt for mange adgang uden at tænke på, at det har betydelig ulempe for økonomien og lokalbefolkningen i Sveriges mange små byer (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
Rogers Sønderqvist og Britt-Inger Skogh synes, at grænsen for, hvor mange indvandrere Sverige bør modtage for længst er overskredet. De skælder ud på regeringen i Stockholm, fordi den giver alt for mange adgang uden at tænke på, at det har betydelig ulempe for økonomien og lokalbefolkningen i Sveriges mange små byer (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).

Stop, vi kan ikke klare mere.

Mens Sveriges socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven fra Stockholm ugentligt lader knap 10.000 flygtninge få adgang til landet, breder et oprør sig ude i provinsen, hvor både lokalbefolkningen og kommuner slår alarm.

Nogle kommuner har for at blive hørt i hovedstaden anmeldt sig selv for brud af sociallovgivningen, fordi de ikke magter at tage vare på de mange asylsøgere.

432 asylsøgere
Ekstra Bladet besøgte forleden den svenske by Mellerud 130 km nord for Göteborg. Byens blot 9000 indbyggere – herunder 1154 indvandrere – har på få måneder fået 432 nye asylsøgere.

Og selv om Mellerud er blandt de svenske byer, som modtager absolut flest, kommer der snart flere til.

Så kommuneskolen forsøger at hverve nye lærere, og den svenske udlændingestyrelse arbejder på højtryk på at indkvartere flygtninge til ulempe for unge svenskere, som må blive boende hjemme hos mor og far, fordi de så ikke kan få deres egen bolig.

Op mod 190.000 ventes at søge asyl i Sverige i år, hvor op mod 40.000 er børn, der er kommet alene til landet. Det viser en prognose fra de svenske myndigheder, men den svenske udlændingestyrelse vurderer, at prognosen er meget usikker.

Samtidig vurderer svensk politi, at titusindvis af flygtninge befinder sig i landet, uden de er blevet registreret som asylansøgere.

De syriske flygtninge Meqdad Ahmad (tv), Mustafa Kalave og Mustafa Mekdad (th) frygter at dø i en mordbrand, men de tror ikke, at brandene i svenske asylcentre vil afskrække andre flygtninge fra at tage til Sverige. Foto: Rasmus Flindt Pedersen. Flugt - 20. okt. 2015 - kl. 21:53 Dødsangst hinsidan: Vi frygter at blive myrdet i nat

- Det kan betyde, at de opholder sig ulovligt, og vi ved ikke, hvor de mennesker er, eller hvad de laver, fortæller Patrik Engström, chef ved Den Nationale Operative's grænsepolitisektion torsdag til SVT Nyheter.

Bekymring

Vi spurgte 15 svenskere om deres holdning til indvandringen. Fem ville ikke svare. Men seks syntes, den er helt og aldeles problemfri eller ligefrem en gave til lokalsamfundet. Fire af de ti, som svarede, var stærkt bekymrede.

Vitas Stankys: – Jeg er en af dem, der nu overvejer at stemme på Sverigedemokraterna for første gang, for det har helt taget overhånd og jeg er bekymret for fremtiden: Det er alt, alt for mange, og det kan ikke fortsætte. Husk, vi er en lille by med få job, og dem som kommer her er svære at integrere. Selvfølgelig skal vi hjælpe folk i nød, men vi kan ikke hjælpe så mange. Vi har ikke råd. Vi har ikke mulighed for det. Så hellere sende penge til at hjælpe i nærområderne. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Vitas Stankys: – Jeg er en af dem, der nu overvejer at stemme på Sverigedemokraterna for første gang, for det har helt taget overhånd og jeg er bekymret for fremtiden: Det er alt, alt for mange, og det kan ikke fortsætte. Husk, vi er en lille by med få job, og dem som kommer her er svære at integrere. Selvfølgelig skal vi hjælpe folk i nød, men vi kan ikke hjælpe så mange. Vi har ikke råd. Vi har ikke mulighed for det. Så hellere sende penge til at hjælpe i nærområderne. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Fredag hang der dis og støvregn over teltlejren i et industrikvarter øst for Hamborg. Natten havde været den hidtil koldeste i år – med temperaturer tæt på frysepunktet. De lokale myndigheder har lovet, at folk fra 1. november ikke længere skal bo i telte, der ikke er egnet til brug om vinteren. Foto: Rasmus Flindt Pedersen. Flugt - 18. okt. 2015 - kl. 16:07 Tyskland i panik: Optøjer og kulde-katastrofe truer teltlejre

- Her i Sverige bliver det opfattet som ekstremt højreradikalt og politisk ukorrekt at sige dette: Her er ikke plads til flere immigranter. Masseindvandringen må stoppe, siger den pensionerede politibetjent Roger Sønderqvist.

Ulempe for ældre
- For vi kan umuligt integrere dem. Kommunen er ludfattig, og arbejdsløsheden er skyhøj. Mange af dem er analfabeter. Den direkte konsekvens er, at køerne til behandlingen på sygehuset vokser. Samtidig forringes omsorgen selvfølgelig for ældre svenskere, som har slidt og slæbt et helt liv for at opbygge dette samfund, siger han.

Han har overvejet at stemme på det stærkt indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna, som hidtil er blevet sat uden for parlamentarisk indflydelse.

I denne asyllejer i Sumte, Tyskland, flytter snart 1000 flygtninge ind. Flugt - 16. okt. 2015 - kl. 10:49 Tyskland i chok: By med 100 indbyggere får 1000 flygtninge

- Men som almindelig borgerlig svensker vil jeg ikke stemme på dette protestparti, men blot håbe på, at politikere snart kommer til fornuft, siger han.

Parti stormer frem
I nogle meningsmålinger står Sverigedemokraterna nu til at få op mod hver fjerde vælgers stemme, og dermed vinder de formentligt fremtidig indflydelse.

Se også: Indvandrere forhindrer unge svenskere i at få en bolig

Ligesom i Danmark mener mange uden for hovedstaden, at politikerne i parlamentet er ude af trit med provinsbefolkningens problemer.

- Det har været helt grelt her i Sverige i mange år, men da først helt ekstremt de seneste måneder, hvor den politiske elite med alt sin barmhjertighed har tilladt denne indvandring, som på længere sigt bliver ganske katastrofal for de små lokalsamfund, som bryder sammen, frygter Britt-Inger Skogh.

Se også: Flygtningekrisen: Østrigere hamstrer våben

Vanskeligt at integrere
Hun er netop gået på pension efter at have arbejdet i årtier som jobvejleder.

- Som statistikkerne også siger, så ved jeg, at det er uhyre vanskeligt at integrere folk med en så anderledes kulturel og uddannelsesmæssig baggrund. Jeg ville gerne hjælpe alverdens mennesker i nød, hvis vi kunne, men vi har ikke råd til det i Sverige, hvor de heller ikke kan tilbydes et meningsfyldt liv med job, siger Britt-Inger Skogh.

Flygtninge forsøger at få et nummer til registreringskøen ved Turmstrasse. Der bliver kun uddelt et begrænset antal numre om dagen (Foto: Rasmus Flindt) Flugt - 14. okt. 2015 - kl. 21:48 Ekstra Bladet i Berlin: Flygtninge kræver penge

57 kommentarer
Vis kommentarer