Syrisk flygtningefamilie: Vi er ikke nassere

Syrisk familie har været i sikkerhed i Grækenland i tre år, men tog alligevel flugten til Skandinavien for børnenes skyld

De to syriske søskende var travlt optagede af at se på miniatureudgaven af Næstved Station. De taler græsk sammen efter tre år i Grækenland. (Foto: Jakob Jørgensen)
De to syriske søskende var travlt optagede af at se på miniatureudgaven af Næstved Station. De taler græsk sammen efter tre år i Grækenland. (Foto: Jakob Jørgensen)

Øjnene står ikke stille i hovedet på den seksårige dreng, da han med rygsækken trukket godt op i nakken, forsøger at holde trit med sin mor hen ad perron fire. Før han tager skridtet op ad rulletrappen, tøver han et splitsekund, som samler han kræfter til at opleve endnu et nyt sted.

Miniatureudgaven af Næstved Station i ankomsthallen på Københavns Hovedbanegård får dog tilsyneladende drengen og hans fireårige lillesøster til at glemme alt om, hvad de seneste dage og år har budt på. De farvestrålende børnestole og bamserne, der ligger i kasser i flygtninge-zonen på hovedbanegården, trækker også lidt, men togbanen er den mest spændende for de to.

Deres seneste rejse har taget otte dage – med taxi, bil og til fods. Men rejsen mod et bedre liv begyndte for tre år siden i huset i Aleppo i Syrien.

– Vi måtte flygte ud af vores hjem uden fodtøj, fordi der var et bombardement på vej, fortæller 39-årige Waad, hvis arabiske bliver oversat til Ekstra Bladet af en af de frivillige hjælpere på hovedbanegården.

Se også: Bandefolk tilbød at køre flygtninge for penge

Vil til Sverige
Waad og familien ankom onsdag med tog fra Tyskland til København. Det meste af rejsen har Waads 50-årige mand Abeds skuldre båret børnene på fire og seks år. Det første, han gør, da han har sluppet sin datter efter ankomsten til København, er da også at tage skoene af og befri de betændte storetæer for forbindingerne.

Alligevel er han langt fra klar til at lade paraderne falde. København er kun et stop på vejen.

– Vi kender nogen i Sverige, fortæller Abed, som til at begynde med ikke er meget for at tale med Ekstra Bladet.

Hans hustru, som er gravid og skal nedkomme i januar, er mere åben:

– Vi er på en gang både taknemmelige og flove. Når vi hører om nogle af de andre skæbner, så er vi heldige, forklarer Waad, som tilføjer, at familien forholdsvis nemt er sluppet igennem Europa, som nu har fået lukket portene i med lås og slå.

En enkelt menneskesmugler franarrede familien 400 dollar i Serbien, efter han havde lovet at bringe dem sikkert frem til endedestinationen - langt fra Syriens grusomheder.

– Vi har indset, at vi ikke kommer hjem. Vi frygter, at vores hus ikke længere eksisterer, siger Waad, som arbejdede på rådhuset som administrativ medarbejder, mens manden var rektor på et gymnasium.

Den velstillede familie måtte vende sit hjemland ryggen, da det brutale Assad-regimet lod bomberne regne nedover landet, borgerkrigen og massakren var en realitet.

Derfor tør familien ikke at lade sig fotografere forfra:

– Vi har familie i Syrien, som risikerer repressalier fra det onde Bashar-styre, siger 50-årige Abed.

Foto: Per Rasmussen Samfund - 9. sep. 2015 - kl. 07:12 Lovligt og ulovligt: Danskere strømmer til for at hjælpe flygtninge

Var i sikkerhed i Grækenland
Hans kone erkender, at familien ikke var i fare for deres liv i Grækenland, hvor den ældste dreng og senere ankomne lillesøster på nu fire år har lært flydende græsk – bedre end arabisk – og var begyndt i skole.

– I Grækenland måtte jeg først sælge mine guldsmykker for at få det hele til at hænge sammen, og så købte vi fem symaskiner og arbejdede som skræddere, fortæller Waad.

– Hvis det bare var min mand og mig, var vi nok blevet i Grækenland, men vi ønsker vores børn det bedste, og vi kunne ikke give dem det i Grækenland, som også var i krise, før flygtningestrømmen, siger Waad, som tilføjer, at familien i Syrien var velstillede med gode job.

– Risikerer I ikke at blive sendt tilbage til Grækenland?

– Det var kun min kone, der lod sig registrere, og vi håber, at det kan blive annulleret, når vi er i Sverige, siger Abed, som sætter sin lid til, at han kan få asyl i Sverige og derefter familiesammenføring.

Børnene har det efter mors og fars udsagn godt.

– De har svært ved at forstå, at vi hele tiden skal gå fra sted til sted, men vi prøver at forklare dem, at det bliver bedre, der hvor vi skal hen, siger Waad og kigger på børnene med en blanding af ømhed og sørgmodighed.

Abed prøver i lidelsesfulde lange sekunder at finde ordene til at fortælle, hvordan det som familiefar er at byde sine børn og kone en så usikker fremtid, som de går i møde.

Europa har brug for os
Han kan ikke holde tårerne tilbage fra de mørke øjne, da han endelig siger:

– Jeg prøver ikke at tænke på det. Det er ubeskriveligt. Jeg ved godt, at vi er i sikkerhed her, men jeg tror alligevel ikke på det.

Abed og Waad sørger under det korte ophold på hovedbanegården for at finde lidt ekstra tøj og sko til det kølige norden, men bliver ved med at sige, at de ikke vil have noget af nogen:

– Vi er ikke nassere. Vi kender ikke til racisme. Før Bashar levede vi godt indbyrdes uanset trosretning som et syrisk folk, fastholder Abed og fortsætter:

– Vi er ikke et dovent folk. Vi søger glæde, ro og fred. Vi vil ikke have noget, men arbejde hårdt for at skabe et godt liv uden uretfærdighed, men med god behandling og glæde.

– Europa har brug for hårdtarbejdende syrere, siger han.

Her krydser en gruppe flygtninge skinnerne i Padborg. Videoen er optaget i sidste uge.

1 af 6 Abed har båret sine børn på fire og seks år i mange timer under den otte dage lange flugt. Hans tæer var stærkt medtagne. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 6 50-årige Abed blev efter ankomsten til Københavns Hovedbanegård undersøgt af en frivillig læge og sygeplejerske for infektion i storetæerne. (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 6 En frivillig læge gav Abed penicillin. (Foto: Jakob Jørgensen)
4 af 6 Abed er bange for, at billeder taget af ham og familien i Skandinavien ender i Syrien og risikerer at bringe familiemedlemmer i hjemlandet i fare. (Foto: Jakob Jørgensen)
5 af 6 En frivillig læge på Københavns Hovedbanegård, hvor flygtninge blandt andet kan få hjælp, vejledning og tøj (Foto: Jakob Jørgensen)
6 af 6 De to syriske søskende var travlt optagede af at se på miniatureudgaven af Næstved Station. De taler græsk sammen efter tre år i Grækenland. (Foto: Jakob Jørgensen)
441 kommentarer
Vis kommentarer