Tyskland i chok: By med 100 indbyggere får 1000 flygtninge

Folk frygter indbrud og overfald

SUMTE, TYSKLAND (Ekstra Bladet): Stilhed før stormen?

Det tager kun et minut at trille gennem den søvnige landsby Sumte i Niedersachsen, Tyskland, kun 80 km øst for Hamborg.

Her bor 40-50 pensionister, fem bønder og otte børnefamilier. I alt 100 mennesker her ved Elbens nordlige udløb i det forhenværende Østtyskland.

Her er nul job. De få, som arbejder, pendler udenbys. Her er hverken politistation eller supermarked, end ikke en kiosk, men her er trygt, selv om det er mørkt i vinterhalvåret. For gadebelysningen er sporadisk og sparsom. Ligesom internetforbindelsen. Køer græsser. Får og gæs er en del af bylivet.

Flygtninge forsøger at få et nummer til registreringskøen ved Turmstrasse. Der bliver kun uddelt et begrænset antal numre om dagen (Foto: Rasmus Flindt) Flugt - 14. okt. 2015 - kl. 21:48 Ekstra Bladet i Berlin: Flygtninge kræver penge

Situationen i Berlin. (Video: Rasmus Flindt Pedersen)

Bysbørnene blev igen i går eftermiddag befordret hjem fra en nærliggende flække med skolebus. Men ellers er der ingen kollektive transportmuligheder.

Der sker ikke meget.

Men forleden jog en oplysning fra myndighederne skræk i livet hos mange i det lille lokalsamfund.

1000 flygtninge på vej

1000 flygtninge, formentlig mestendels unge mænd, flytter i slutningen af måneden ind i byens barak-lignende kontorbyggeri tegnet af den danske virksomhed Expo-Huse. Det har stået tomt et par år.

Ekstra Bladet besøgte i går byen. Og folk er nervøse eller rædselsslagne – for indbrud og overfald. De frygter, at naturen lider skade. De frygter, at freden er slut.

– Hidtil har vi ikke altid låst døren, men det gør vi fremover. For invasionen af flygtninge vil med sikkerhed gøre byen mere utryg. Jeg har svært ved at overskue konsekvenserne, men et er sikkert; værdien af vores huse falder drastigt, når vi bor klods op ad et asylcenter med 1000 flygtninge, siger Hr. Kohrs med datteren Nadja. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
– Hidtil har vi ikke altid låst døren, men det gør vi fremover. For invasionen af flygtninge vil med sikkerhed gøre byen mere utryg. Jeg har svært ved at overskue konsekvenserne, men et er sikkert; værdien af vores huse falder drastigt, når vi bor klods op ad et asylcenter med 1000 flygtninge, siger Hr. Kohrs med datteren Nadja. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

Med én frygter intet; nemlig byens forhenværende borgmester, den 72-årige Reinhold Schlemmer, som var den sidste borgmester under det kommunistiske styre. Han bor blot et stenkast fra sin nye nabo, asylcenteret.

– Det bliver en gave for byen, hvor alle kan være trygge. Tænk engang, unge mennesker, som gerne vil arbejde. Tænk engang, hvilken velstand de bidrager med. Vi må nedbryde barrierer ved at tale samme sprog. De må lære tysk, eller vi må lære arabisk, siger han og peger mod pladsen foran barakkerne, hvorfra aggressive vagter kort forinden havde bortvist Ekstra Bladets medarbejdere.

Højeste alarmberedskab

For sikkerhedsfolk og politi er allerede inden, flygtningene er flyttet ind, i allerhøjeste alarmberedskab. Blot 25 kilometer herfra blev et asylcenter for nylig brændt af. Og otte kilometer væk ligger en naziborg. Tirsdag dukkede den berygtede nationalsocialist Udo Pastörs op i Sumte og forsøgte at komme ind i centeret med sit slæng.

– Freden er slut. Vi kan ikke mere leve vores fredelige liv. Det er en lille trøst, at myndighederne har lovet, at der etableres gadebelysning hele natten, siger hr. Hammer, kvægavler. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
– Freden er slut. Vi kan ikke mere leve vores fredelige liv. Det er en lille trøst, at myndighederne har lovet, at der etableres gadebelysning hele natten, siger hr. Hammer, kvægavler. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

De blev afvist, men demonstrerede i byen og ophængte bannere med fremmedfjendske bandbuller. Noget, som alle Ekstra Bladet talte med i går, tog skarpt afstand fra.

– Vi nåede heldigvis at afvise disse personer, og vi har styr på sikkerheden, lovede en betjent.

Frygten nager

Men frygten for krænkelser og kriminalitet nager i byen, så forleden forsikrede myndigheder under er særdeles velbesøgt borgermøde om, at alle kan være helt trygge.

– Nu har vi kun ét barn; Leon, vores teenagesøn. Men vi ville nok være mere bekymrede, hvis vi havde en teenagedatter. For uanset hvem, der skal bo i flygtningecentret, bliver det en helt anden by. Mindre trygt. Heldigvis står vi naboer sammen. De, som ikke arbejder i dagtimerne, tilser andres huse. Og vi får en direkte telefonisk hotline til politiet. Forhåbentlig, siger Claudia Voss.
– Nu har vi kun ét barn; Leon, vores teenagesøn. Men vi ville nok være mere bekymrede, hvis vi havde en teenagedatter. For uanset hvem, der skal bo i flygtningecentret, bliver det en helt anden by. Mindre trygt. Heldigvis står vi naboer sammen. De, som ikke arbejder i dagtimerne, tilser andres huse. Og vi får en direkte telefonisk hotline til politiet. Forhåbentlig, siger Claudia Voss.

– Det er jeg stadig ikke, siger pensionisten B. Drebitz, som bor 250 meter fra asylcenteret og Reinhold Schlemmer.

– Vi er slet ikke blevet spurgt, om vi ville have disse nye naboer. Det er bare blevet sådan. Men det jeg vant til: Overmagten bestemmer, ligesom før Murens fald i 1989, siger han.

- Hidtil har jeg ikke haft gardiner for vinduerne, men det overvejer jeg nu at få. Det lever jeg med. Hvad jeg frygter mest, er optøjer, som man har set i og uden for asyllejre i her Tyskland. Min datter har sagt, hun snart ikke længere tør besøge mig med mit barnebarn, men jeg beder dem komme alligevel. Og jeg bekymrer mig om deres kvindesyn.Hvordan kan vi være sikre på, at flygtninge fra fjerne kulturer respekterer kvinder, spørger Fru Wandschneider. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
- Hidtil har jeg ikke haft gardiner for vinduerne, men det overvejer jeg nu at få. Det lever jeg med. Hvad jeg frygter mest, er optøjer, som man har set i og uden for asyllejre i her Tyskland. Min datter har sagt, hun snart ikke længere tør besøge mig med mit barnebarn, men jeg beder dem komme alligevel. Og jeg bekymrer mig om deres kvindesyn.Hvordan kan vi være sikre på, at flygtninge fra fjerne kulturer respekterer kvinder, spørger Fru Wandschneider. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

Ikke blot beboerne er utilfredse. Medlemmer af Kansler Merkels eget parti, CDU, kritiserer nu offentligt, at regeringen accepterer, at op i mod en million flygtning i år strømmer ind i landet.

Således også i Sumte, hvor kanslerens partifælle Christian Fabel er borgmester.

Frygter for børn og kvinder

’Det, jeg frygter mest i Sumte, er antallet af flygtninge. ’Indbyggerne frygter for deres sikkerhed, sundhed, deres huse, deres børn og deres kvinder. Flygtningene kan bevæge sig frit omkring i Sumte. Men vore huse og gårde er knap afmærket med skel. Alle normale vesteuropæere forstår, hvor en matrikel slutter. Men det forstår en flygtning ikke’, sagde borgmesteren efter mødet forleden til det nordtyske medie N-TV.

– Mødrene her i byen har sagt, at de frygter, at flygtningene stiger på skolebussen sammen med deres sønner og døtre, hvilket de ikke skal. Den er kun for børn. Og folk frygter skrald i gader og indbrud. Jeg tror nu, at frygten er ubegrundet. Det kommer til at blive fint med dialog og tolerance, siger Hr. Schlemmer, fhv. borgmester under DDR. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
– Mødrene her i byen har sagt, at de frygter, at flygtningene stiger på skolebussen sammen med deres sønner og døtre, hvilket de ikke skal. Den er kun for børn. Og folk frygter skrald i gader og indbrud. Jeg tror nu, at frygten er ubegrundet. Det kommer til at blive fint med dialog og tolerance, siger Hr. Schlemmer, fhv. borgmester under DDR. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

295 kommentarer
Vis kommentarer