Fly fra København nødlander i Malmø

Et fly med røg i kabinen, der kom fra Danmark, er nødlandet i Sverige

Et SAS-fly på vej mod Warszawa fra København er torsdag aften nødlandet i Malmø, Sverige. Det sker, efter at kabinen pludselig blev fyldt med røg.

Det skriver Aftonbladet.

I alt var 63 personer om bord på flyet. Ingen personer er kommet til skade.

- Det hele foregik roligt. Der var 63 passagerer ombord. Jeg har ikke fået informationer om nogen tilskadekomne på grund af røgen, udtaler Patrik Nilsson fra Redningstjenesten Syd ifølge Aftonbladet.

Alarmen indløb klokken 22.07.

Han fortæller, at der tilsyneladende ikke var nogen brand om bord, selv om man oplevede røg. Der har formentlig været tale om en overophedet ventilator, lyder vurderingen.

- Syd for Skåne opstod der en form for røgudvikling om bord. Der valgte de at erklære nødsituation og landede i Sturup (Malmøs lufthavn, red.), siger Fredrik Hermansson ved sø- og flyredningstjenesten i Göteborg til avisen Sydsvenskan.

Passagerne har fået lov til at forlade flyet, og de skal bo på hotel i København, før de fredag igen sætter kurs mod Polen.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere