Fly med 147 ombord sikkerhedslander i København

En teknisk fejl fik sent lørdag aften et Finnair-fly til at lande i Kastrup Lufthavn

Et fly mod knap 150 mennesker ombord er lørdag aften sikkerhedslandet i Kastrup Lufthavn i København.

Det oplyser lufthavnens pressevagt til Ekstra Bladet.

- Der er tale om et fly fra London mod Helsinki, der er sikkerhedslandet på grund af en teknisk fejl. Flyet er landet sikkert, og alle passagerer er sikkert ude af maskinen, fortæller Søren Clausen.

Det er endnu ikke muligt at oplyse, hvad der har forårsaget fejlen.

- Det er for tidligt at oplyse, hvad der er sket. Men ingen er kommet til skade. Nu skal man finde ud af, hvad der skal ske med passagerne - om de skal indkvarteres eller med et andet fly, siger Søren Clausen.