Fly med smittede landede i København

Flere personer smittet med covid-19 har været ombord på det samme fly til København

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et fly, der landede 6. juni i København fra Islamabad i Pakistan havde passagerer med, der var smittet med coronavirus.

Det oplyser Styrelsen for Patiensikkerhed i en pressemeddelelse.

Man har indtil videre konstateret, at der i alt har været tale om seks smittede.

- I vores arbejde med kontaktopsporing har der tegnet sig et mønster, hvor flere smittede har været ombord på det samme fly. Det drejer sig indtil videre om seks personer. Heraf har fire været smitsomme på det tidspunkt, hvor de har befundet sig ombord på flyet. Vi kan dog ikke udelukke, at vi i vores opsporingsarbejde finder flere, siger Anette Lykke Petri, konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Nu er man så gået i gang med at opspore andre passagerer, der var ombord på samme fly fra Islamabad og sad tæt på de fire smittede.

Flyet har nummer PK8771.

Book tid
Har man været på flyet, opfordres det til, at man er ekstra opmærksom på symptomerne for covid-19 og booker tid hos lægen.

- Man skal ikke møde uanmeldt op i lægens konsultation, da man kan risikere at smitte andre i venteværelset, siger Anette Lykke Petri.

Kommer man hjem fra udlandet, opfordrer myndigheder stadig, at man holder sig hjemme i 14 dage.

Pressemeddelelse fortæller ikke noget om, hvor mange der var på flyet fra Islamabad.

522 kommentarer
Vis kommentarer