Flyaflysninger efter vulkanudbrud på populær ferieø

Et vulkanudbrud har sat flytrafikken i bero på Bali

Udbruddet har gjort livet surt for flere flyrejsende. Video: AP

Adskillige flyselskaber har set sig nødsaget til at aflyse en række afgange fra Bali efter et vulkanudbrud.

Det skriver det internationale nyhedsbureau Reuters.

Flyselskaber som Qantas, JetStar og Virgin er blandt de berørte selskaber.

Det er vulkanen Mount Agung, der gik i udbrud lørdag, og som har slynget både aske og sten ud i tre kilometers radius. Foruden tyk, sort røg, der steg op i atmosfæren.

De nærliggende byer er blevet ramt af nedfaldet fra udbruddet, men ingen er kommet alvorligt til skade, forlyder det foreløbigt. Myndighederne har ikke foretaget en evakuering, men har i stedet gjort 50.000 iltmasker tilgængelige.

I 2017 gjorde myndighederne opmærksom på øget aktivitet i vulkanen, der med sin højde på godt og vel 3.000 meter tårner op på den østlige del af Bali.

Et stort udbrud tilbage i 1963 dræbte mere end 1000 mennesker og lagde flere, nærliggende byer øde.

Ifølge Reuters besøger omkring fem millioner mennesker årligt ferieøen, der er kendt for sine lækre strande.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere