Flyekspert: Fundet af vragdel betyder ikke så meget

- Vi bliver først klogere, hvis de finder vraget eller de sorte bokse, siger flyekspert om fundet af en vragdel fra MH370

Adskillige vragdele er fundet. De stammer MH370 (Foto: AP)

Myndighederne i Malaysia bekræftede onsdag, at den vragdel, som blev fundet på øen Réunion i Det Indiske Ocean, er et stykke lyst metal med en længde på omkring to meter, som stammer fra det forulykkede Malaysian Airlines-fly MH370.

Ifølge ekspert i flysikkerhed og tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn Hans Christian Stigaard betyder fundet af delen ikke så meget i første omgang.

- Det positive er, at vi nu definitivt ved, at flyveren er forulykket og ligger et eller andet sted på bunden af havet. Dermed kan vi afvise konspirationsteorierne om, at den holder på en eller anden ø og gemmer sig, siger Hans Christian Stigaard til Ekstra Bladet.

- Det er først, når vi finder vraget eller de sorte bokse, at vi kan finde ud af, hvad der egentligt skete. Så indtil da bliver vi ikke meget klogere, siger eksperten.

Krig & katastrofer - 5. aug. 2015 - kl. 20:01 Vragstykker er fra MH370

Efter nærmere analyse bekræftede myndigheder i Malaysia onsdag aften, at vragdelen kom fra det forulykkede fly.

Mikroorganismer kan løse mysteriet
Flyeksperten håber, at flere forskellige former for forskere kan hjælpe med at finde ud af, hvor resten af flyet befinder sig.

- Der er folk, som har forstand på mikroorganismer og vandstrømme, og de vurderer, at de muligvis kan blive klogere ved at analysere de små dyr, som er på delen, siger Hans Christian Stigaard.

- Det ville i så fald være første gang i historien, at man har fundet et fly på denne måde, siger Hans Christian Stigaard.

MH370 forsvandt pludselig fra luften uden spor den 8. marts 2014.

Det mystiske flystyrt, hvor 239 mennesker forsvandt, udløste efterfølgende en kolossal, men resultatløs, international eftersøgning.

Uvisheden om passagerernes skæbne har været hård for de efterladte, der blandt andet har mobiliseret store protester for at få den malaysiske regering til at løse mysteriet.

Et australsk ledet eftersøgningshold har de seneste 16 måneder uden held fortsat eftersøgningen efter flyet i den sydlige del af Det Indiske Ocean.

Adskillige vragdele er skyllet i land på den franske ø Réunion. De formodes at stamme fra MH370 (Foto: AP) Krig & katastrofer - 1. aug. 2015 - kl. 09:23 Fly-mysterium: Flere vragdele skyllet i land

1 af 2 
2 af 2 
62 kommentarer
Vis kommentarer