Flygtede over Middelhavet: Sådan har familien det i dag

Billedet af Laith Majid, som kræmmer sine børn, efter at de er nået i land på Kos, blev verdenskendt som et symbol på flygtningenes farlige rejse til over middelhavet. Nu har familien fået asyl

20 kilometer fra stranden begyndte deres deres gummibåd at miste luft. De var tolv personer i båden,  selv om den kun var beregnet til fire. Familien Al-Amirij frygtede, at de ville ende deres dage på Middelhavet, som mange andre flygtninge før dem. De klamrede sig til hinanden og bad til, at de ville nå i land inden båden sank.

Gennemblødte og rystende af kulde, nåede stranden på den græske ø Kos, hvor en fotograf fra New York Times forevigede familien, da de gik i land.

- Da båden lagde til, trådte en midaldrende mand ud. Han var tydeligt rystet og man kunne se, at han skælvede og havde svært ved at gå. Da hele hans familie nåede i sikkerhed på stranden, brød han og hans kone sammen i tårer og krammede alle deres børn, siger fotografen, Daniel Etter til The Guardian.

Blev tilbudt asyl i 13 lande
Manden som trådte ud af båden var Laith Majid, og billedet af ham kom på forsiden af New York Times, og blev et symbol på den fare, som flygtninge udsætter sig selv og deres familier for, for at komme til Europa.

- Vi blev tilbudt asyl i tretten lande, efter at billedet blev taget, fortæller Laith Majids kone, Neda til den tyske avis Bild.

Familien besluttede sig for, at søge asyl i Tyskland.  Her er de nu i sikkerhed, efter at have været en måned på flugt.

De bor i bydelen Spandau i Berlin, og har det efter omstændighederne godt. Billedet af familien der ligger på facebook, fortæller i hvert fald en anden historie, end det billede der blev taget, da de trådte i land på Kos.

Laith Majid fortæller til den tyske avis Bild, at hans 7-årige datter, stadig har mareridt om deres rejse over middelhavet.

- Vi skal aldrig tilbage til havet, siger han.

29 kommentarer
Vis kommentarer