Flygtet fra cirkus: Løs tiger skabte panik på Sicilien

Tigeren var løs i timevis før nogen opdagede den

Her spankulerer tigeren rundt i gaderne. Video: AP

Mange indbyggere i den sicilianske by Monreale vågnede op til lidt af en overraskelse lørdag morgen, hvor en bengalsk tiger fra et omrejsende cirkus var sluppet løs og spankulerede rundt i gaderne, skriver engelske Daily Mail.

Det store dyr menes at være sluppet ud af sit bur omkring solopgang, men ingen i Palermo-forstaden opdagede tilsyneladende noget som helst, før bilister ud på morgenen kontaktede myndighederne og fortalte om den bizarre hændelse.

Verden på vrangen - 27. nov. 2015 - kl. 21:03 Undsluppen tiger skaber frygt

Da alvoren i situationen gik op for byen borgere søgte de sikkerhed inden døre, mens myndighederne i samarbejde med trænere fra cirkusset fik indfanget tigeren.

Den store kat, der går under navnet 'Oscar', blev gennet ind i minder og mindre bure indtil den til sidst var indfanget igen. Brug af bedøvelse var på tale, men blev fravalgt for ikke at skade 'Oscar'.

Borgmesteren troede det var en joke
Det tog et par timer at få indfanget tigeren, og i den tid var blandt andet en nærliggende motorvej lukket af sikkerhedshensyn.

Borgmester Piero Capizzi fortæller ifølge Daily Mail at man ikke ved hvordan tigeren undslap cirkusset, der stammer fra Sverige og for tiden optræder i Italien. Da han hørte at en tiger var løs i Monreales gader, troede han først at nogen lavede sjov med ham.

'Oscar' har sin næste optræden i cirkussets manege mandag.


I sommeren 2016 stak elefanten Ramboline af fra Cirkus Dannebrog. Her er den løs i Svenstrup få kilometer syd for Aalborg. Video: Rene Schütze

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere