IZMIR (Ekstra Bladet): I en klam kælder i et slumkvarter i bydelen Basmane i Izmir i Tyrkiet kan man ikke se, at EU har bevilget 22,4 milliarder, som skal forbedre forholdene for de 2,2 millioner syriske flygtninge i landet samt stoppe folkevandringen ind i EU.
- Pas på hovedet. Undskyld stanken hernede i vores hul, siger den 43-årige Abdul Kader Alfakhouri. Ingeniør, ægtemand og far to.
Artiklen fortsættes under billedet.
.
- Jeg har allernådigst fået lov til at leje denne kælder for en grotesk overpris på 600 lira (1400 kr.), men snart har vi ikke længere råd, for tyrkerne behandler os som køtere.
- De hæver konstant huslejen og siger, vi rejser hjem, siger han, idet han viser rundt i den kvælende dunst af kloak og fordærv.
Kummerligt
For de sanitære og hygiejniske forhold er kummerlige. Her løber spildevand fra ned ad væggene i køkkenet og i et dunkelt værelse, men i denne skimmelbefængte bolig mangler afløb, så datteren Rama på ti år døjer jævnligt med luftvejsinfektioner.
Artiklen fortsættes under billedet.
Det her er uværdigt. Umenneskeligt, synes han.
- Jeg har for forsøgt at skaffe os en rimelig bolig, men så snart man indrømmer, man er syrer, knalder udlejerne røret på.
Hans 38-årige hustru er ved at tilberede lidt broccoli, dagens hovedmåltid.
Artiklen fortsætter under fakta-boksen
- Vi deler et stykke brød til morgenmad. Det her både frokost og aftensmad, siger Abdul Kader Alfakhouri.
Artiklen fortsætter under videoen
Fuld af skam
Han giver udtryk for, at han føler sig forsmået og fuld af skam over ikke at kunne byde sine børn og hustru mere
.
- Min kone spørger, om jeg ikke nok snart kan få et job. Mine børn, om de ikke må komme i skole eller få noget legetøj.
Abdul taler et udmærket engelsk og perfekt russisk, for indtil den syriske borgerkrig brød ud, var han projektchef i en russisk oliekoncern, som førte gas op af den syriske undergrund og mod Vesten, hvor han nu drømmer om at leve, indtil Syrien er sikkert.
Man modsat knap en million andre flygtninge tør han ikke tage turen som bådflygtning over til den græske ø Lesbos 100 km væk.
- Jeg vil ikke se mine børn drukne.
Ekstra Bladet i Grækenland: Flygtninge køber fup-redningsveste
Knaldede døren i
Ekstra Bladet traf ham kort tid efter, han igen var gået forgæves til socialkontor, som havde knaldet døren i med et brag.
- Jeg har stået i kø i 15 timer med 71 andre syrere. Forgæves. Andre dage søger jeg job fra daggry til sen aften. Om to måneder har jeg ikke længere råd til husleje og brød.
- Jeg frygter, at mine børn skal sulte, og beder til Gud om hjælp, for Tyrkiet hjælper med intet. Intet, gentager han.
Både han og 16 andre syrere, som Ekstra Bladet i går traf i Izmir, forklarer, at de er gået forgæves efter lægehjælp og nødhjælp.
Gigantisk fupnummer
- Man kan end ikke få bevilget et stykke brød. Så vær venlig at skrive i din avis, at alle skatteydere i EU bliver snydt i et gigantisk fupnummer. EU sender milliarder af euro til Tyrkiet for at lade dem holde på flygtninge, men Tyrkiet beholder bare pengene selv. De forsvinder i hvert fald, siger han.
- Samtidig praler EU’s ledere med, at de har løst migrationskrisen. Kunne de dog bare hjemsende de pakistanere, nordafrikanere og andre, som ikke flygter fra krig, men som red på ryggen af mine landsmænd og stjal humanitær kapacitet fra os?
Ekstra Bladet i Grækenland: Nu smider de flygtninge ud
Han forsikrer om, at han er villig til at arbejde med hvad som helst, sågar renovation.
- Vi er beskedne folk, som ikke kræver luksus eller velstand. Men vi kan ikke bo i et rottehul. Alt, jeg beder om, er et job, så jeg kan forsørge min familie.
Artiklen fortsætter under billedet.
Få minutters gang fra Abdul Kader Alfakhour bolig bor Mustafa Muohamamd Oso.
Intet kan få ham til at smile.
Selv ikke når hans døtre og søn griner skønt af en tegning af en skildpadde på en blok papir.
For når huslejen for den usle bolig om tre uger får endnu et nøk opad fra 400 lira (920 kr.) til 600 lira (1380 kr), må han tage de tre børn og konen og gå tiggergang efter logi på gaden i slumkvarteret i Izmir.
Artiklen fortsætter under billedet.
Samler plasticaffald
- Jeg er træt og nedbrudt af at arbejde illegalt med at samle plasticaffald i gaderne.
- Det indbringer familien 600 lira om måneden, og der er allerede nu dage, hvor de sulter, siger den 41-årige forhenværende murer og peger på børnene.
Farlig flugt
- Da vi kom hertil for to et halvt år siden, havde vi ikke spist i fire dage. Vi spurgte overalt, om nogen ville give vores børn et stykke brød. Men tyrkerne sagde ’nej, skrid hjem til Syrien’. Til et land, hvor de myrdede mine brødre.
Han drømmer om at tage dem med i den farlige flugt over til Grækenland, men han har ikke råd.
Hans femårige søn brækkede for et par måneder siden armen i en faldulykke.
Artiklen fortsætter under billedet.
- På det offentlige sygehus sagde de ’skrid hjem’ – efter vi havde stået i kø i 16 timer. Han skreg i vilden sky. Jeg bønfaldt en landsmand om at låne mig 100 lira (230 kr.) til lægehjælp. Det eneste, vi har fået af Tyrkiet, er et stykke håndsæbe engang, siger Mustafa Muohamamd Oso, som overvejer at stoppe med hver aften at spise en ibuprofen mod rygsmerter.
- For ti stk. koster fire lira (ni kr.).
Artiklen fortsætter under billedet.
Paraa Al-Nasser hoster ustandseligt
I lejligheden over Abdul Kader Alfakhour hoster den 28-årige kvinde Paraa Al-Nasser ustandseligt inde fra soveværelset.
Hun plejer at koge på det lille blus i hjørnet af køkkenet, men hun ønsker ikke at blive fotograferet, for hun er flov over forholdene i hjemmet.
Men hendes mand Mohamed Nor Al-Betar på 35 år vil gerne tale med Ekstra Bladet og byde på te.
Artiklen fortsætter under videoen
Hvorfor er du her?
- Vi flygtede snigskytter og bomber i Syrien. Det var rædselsfuldt. De skød mine brødre. Her er ingen snigskytter, men vi lever et hundeliv uden værdighed. Min kone kan ikke få lægehjælp. På hospitalerne beder de og forsvinde. Tyrkerne er racister. Virkelig. De hader os. Det er som et mareridt om dagen. Om natten vågner jeg ved mareridt om det blod der flød fra mine brødre, da snigskytter pløkkede dem.
Har du selv været under beskydning?
- Se engang disse ar. De skød mig, da jeg forsøgte at slæbe min hårdt sårede bror i sikkerhed. Åh, Gud. Tak Gud, jeg lever.
Hvad drømmer du om?
Værdighed. Det vil sige et job, så jeg kan forsøge min familie. Jeg drømmer om et liv i Canada, Danmark, Sverige, Tyskland eller Østrig. For I behandler mennesker værdigt. Jeg vil sågar bo i Israel. Alle andre steder end i dette lort. Jeg beder dagligt til, at jeg får en chance.
Han gider ikke tale om Muhammed-tegninger og ytringsfrihed.
- Hør her. Det er noget pjat. Vi har væsentlige problemer at kæmpe med. Enhver, som blot truer med at dræbe i Islams navn, er ikke muslim.
Hvis du skal bo i eksempelvis Danmark, vil mange forvente, at du eksempelvis anerkender kvinders ligestilling. Hvad med kvinders rettigheder. Må en kvinde have sex før ægteskabet?
- Selvfølgelig må hun det.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.