Flygtninge i Thulesens baghave: - De skal tilbage til nærområderne

107 af de cirka tusinde Afghanske flygtninge, som de seneste dage er kommet til Danmark, er blevet indlogeret i Kristian Thulesen Dahls (DF) egen hjemby

Asylcenteret i Thyregod er genåbnet, trods det siden november 2020 har været lukket. Det betyder, at Dansk Folkepartis leder igen har fået flygtninge i sit eget nærområde. Foto: Jonas Olufson
Asylcenteret i Thyregod er genåbnet, trods det siden november 2020 har været lukket. Det betyder, at Dansk Folkepartis leder igen har fået flygtninge i sit eget nærområde. Foto: Jonas Olufson

Tidlig søndag morgen den 15. august indtog Taliban Kabul. Frygtelige billeder gik verden over, hvor man så tusinde vis af civile afghanere forsøge at kæmpe sig vej til lufthavnen for at flygte fra den fremtid, ingen så som lys.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Store menneskemængder har samlet sig ude foran lufthavnen i Kabul lørdag 21. august.

Kaos og store menneskemængder ved lufthavnen i Kabul i august 2021

Danmark har evakueret omkring 1000 mænd, kvinder og børn, som allesammen har været på den såkaldte danskerliste - altså den liste over personer, der har hjulpet Danmark og dermed er berettiget til dansk hjælp.

107 dem er blevet indlogeret i den midtjyske by Thyregod, som er hjemby for Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

Det er velkendt, at Thulesen ikke just står med åbne arme, når det gælder flygtninger.

Men det er ikke sådan lige at mærke i Thyregod.

Ønsker sig ikke tilbage
Når man blinker ind på det ældre asylcenter placeret lidt udenfor centrum af Thyregod, cykler der børn rundt på både trehjulet, løbecykler og almindelig cyker.

I vinduerne sidder der også nysgerrige små mennesker - mange helt ned omkring et - to år - og kigger ud, mens de voksne står og snakker og taler i deres telefoner.

Mange familier havde efterladt både familie og dyr i Afghanistan. Derfor var Ekstra Bladets nyhedshund Rie også en stor attraktion under hele besøget. Foto: Anders Brohus.
Mange familier havde efterladt både familie og dyr i Afghanistan. Derfor var Ekstra Bladets nyhedshund Rie også en stor attraktion under hele besøget. Foto: Anders Brohus.
 

Stemningen er stille og rolig, og besøg fra Ekstra Bladet bliver anerkendt med både nik, smil og gode snakke.

Der er dog ikke særlig mange, som vil stille op til interview. De er bange for at blive genkendt og frygter for deres familier i Afghanistan.

Men Najia, som er ung kvinde, der med sine tre brødre og to søskende for lidt over en uge siden flyttede ind på Thyregod Asylcenter, vil gerne fortælle om, hvordan den seneste uge har været.

- Jeg er lettet, glad og ked af det på samme tid. Mine forældre og mine to søskende og deres mænd er stadig i  Afghanistan, og jeg ved ikke, om det kan få lov til at komme ud. De var i lufthavnen sammen med os, men det hele var så kaotisk, siger Najia.

Najia håber på, at hun kan få lov til at blive i Danmark. Hun ser ikke, at det er realistisk, at man som kvinde kan få frie rettigheder inden for den nærmeste fremtid i Afghanistan. Foto: Anders Brohus
Najia håber på, at hun kan få lov til at blive i Danmark. Hun ser ikke, at det er realistisk, at man som kvinde kan få frie rettigheder inden for den nærmeste fremtid i Afghanistan. Foto: Anders Brohus

- Men vi er blevet taget rigtig godt imod her i Thyregod. Alle har været meget smilende og hjælpsomme, og jeg elsker naturen og roen herude.

Udover sine forældre og søskende, har Najia også efterladt en hund i Afghanistan. Så da hun ser undertegnedes hund, bliver det svært at holde følelserne tilbage.

- Jeg savner så meget hele tiden, men jeg er også lettet. Det er en svær følelse, siger hun undskyldende.

Najia har selv efterladt sin hund i Kabul. Derfor var det også svært for den ellers seje kvinde at holde følelserne inde, da hun mødte Rie. Foto: Anders Brohus.
Najia har selv efterladt sin hund i Kabul. Derfor var det også svært for den ellers seje kvinde at holde følelserne inde, da hun mødte Rie. Foto: Anders Brohus.

Hvis man spørger, hvad hun håber for fremtiden, er det ikke hjemlandet, hun drømmer om.

- Det er som at starte forfra i Kabul. Vi var lige kommet så langt. Kvinder kunne arbejde, gå frit og klæde sig, som de vil. Nu skal en kvinde dække sig til, kun gå ledsaget med en mand og de har ingen rettigheder.

- Jeg tror ikke på, at det hele vil ændre sig over en nat - heller ikke selvom Taliban en dag kommer ud af magten, siger Najia, der i dag har dækket sig til i hensyn til fotografen.

Kristian Thuelsens Dahl: - De må ikke få den forhåbning om at blive i Danmark

Hvis man spørger Dansk Folkepartis formand, skal de afghanere, der nu befinder sig i Danmark ikke gøre sig forhåbninger om at blive her i landet.

Kristian Thulesen Dahl ser ikke, at de afghanske flygtninge skal integreres i det danske samfund. Foto: Jonas Olufson
Kristian Thulesen Dahl ser ikke, at de afghanske flygtninge skal integreres i det danske samfund. Foto: Jonas Olufson
 

- Det er ikke fordi, jeg ikke forstår, at de gerne vil blive i Danmark. Vi kan tilbyde dem helt anderledes vilkår, end de vil kunne få i deres hjemland. Men jeg ser ikke, at de skal gøre sig forhåbninger om en fremtid her.

- Jeg mener, at vi burde bruge de mange hundrede millioner, vi før har brugt på krigen i Afghanistan og nu også bruger på flygtninge her i Danmark, i nærområderne til Afghanistan i stedet for.

- Men det drejer sig om personer, som har hjulpet Danmark - mener du ikke, at vi skylder dem hjælp?

- Jeg vil dele dem op i to. Der er nogle, som har været meget tæt på de danske styrker i Afghanistan. Dem kan vi godt tage en diskussion omkring. Men så er der alle de andre, som jeg bestemt mener, burde være etableret i nærområderne for de penge, vi før brugte på krig og nu bruger på flygtninge.

- Der vil jo komme mange afghanere i fremtiden, der vil flygte fra landet. Vi i Danmark vil jo ikke kunne tage imod allesammen, derfor mener jeg, at de alle burde behandles ens og etableres nærområderne.

Nærområderne er fattige lande. Hvordan vil de skulle kunne håndtere så stor en opgave, som du forventer af dem?

- De vil heller ikke skulle gøre det alene. Der vil skulle etableres faciliteter, hvor de her flygtninge vil kunne få hjælp. Det kunne for eksempel være FN-lejre.

- Er du bekymret for fremtiden på den måde regeringen har håndteret sagen indtil nu?

- Ja, det er jeg. Jeg kan ikke se en regering, som har en plan. Jeg kan se en regering, som famler i blinde. Vi har tidligere i år set, at regeringen meldte ud, at der ikke skulle fremmedkrigere til Danmark. Efter et pres gav de efter.

- Jeg frygter, at vi kan komme se lignende situation som tilbage i 2015, hvor vi oplevede kaotiske tilstande op igennem Europa og i Danmark.

- Hvordan er dit personlige forhold til, at der er kommet afghanske flygtninge til din hjemby?

- I Thyregod tager man tingene, som de kommer. Er det mennesker, som kommer med en positiv indstilling, bliver de også positivt taget imod.

- Men det er ikke min opgave at tage ned på asylcenteret og forsøge at smide hver enkelt afghaner ud. Min opgave er at forsøge at ændre den politik, som naturligt vil have konsekvenser for de afghanere, der nu opholder sig i Thyregod.

Overvældende hjælp
Inde ved personalet er en kvindelig Røde Kors medarbejder i gang med at sætte skoleopgaver i hæfter til de lidt ældre børn, og hele bordtennisbordet flyder med tegneopgaver, regnestykker og farveblyanter.

Omme bagved er frivillige i gang med at sortere i alle donationerne fra de lokale - blandt andet cykler, men også tøj, legetøj og bamser.

- Det er overvældende med alle de ting, der er blevet doneret, siger Tina Lundgaard, som er regionsleder ved Røde Kors.

- Vi holdt et orienteringsmøde i Thyregod i onsdags. Der var nok omkring 65 til mødet, og allerede samme dag meldte 26 sig som frivillig. Der var absolut ingen, der var imod, at centeret skulle åbnes igen, siger Tina Lundgaard.

Tina Lundgaard oplevet massiv støtte i lokalbefolkningen omkring afghanske familier. Ifølge hende, har hun ikke oplevet nogle negative henvendelser endnu. Foto: Anders Brohus
Tina Lundgaard oplevet massiv støtte i lokalbefolkningen omkring afghanske familier. Ifølge hende, har hun ikke oplevet nogle negative henvendelser endnu. Foto: Anders Brohus

- Centeret i Thyregod er faktisk en satellit til hovedcenteret, der ligger i Jelling. Det er også i Jelling, at børnehavebørnene skal i børnehave, forældre skal have undervisning og skolebørnene skal gå i skole, fortæller Tina Lundgaard, der netop er i gang med at planlægge den kommende tid for familierne både i Jelling og i Thyregod.

Siden efterår 2020 har centeret i Thyregod været lukket, fordi der ikke var flygtninge nok. De seneste, som har været huset i lokalerne, er enlige mænd.

Ifølge regeringen ville familierne i Thyregod kunne regne med, at de kan blive i Danmark de næste to år. Hvad der så skal ske med dem, er der stor uenighed om på Christiansborg.

Men en ting er sikkert.

Det var ikke i Thulesens eget nærområde, han snakkede om, da han sagde nærområderne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Lone Jørgensen, Thyregod, 55 år

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

- Jeg tænker kun positivt om det. Jeg forestiller mig også, at jeg får dem som bruger her i huset, siger centerleder i Thyregod idrætscenter.

- De er ikke rigtig kommet ud i byen endnu. Men jeg har oplevet, at der var en familie her for at bade. De havde godt nok ingen badetøj, men jeg havde noget til dem, de kunne låne, siger Lone Jørgensen med et smil.

Willy Olesen, Thyregod

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

- Vi mærker ikke rigtig til, at centeret er åbnet igen, siger Willy Olesen, der ikke kan se noget problem i, at de afghanske flygtninge er kommet.

- Jeg tror nu ikke, at Thyregod er særlig imod flygtninge. Kristian han er ikke så slem, når det kommer til stykket. Han er min gamle nabo, svarer Willy Olesen, da Ekstra Bladet spørger, om Thyregod er en særlig Dansk Folkeparti by.

Bente Damgaard, Thyregod, 58 år.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

- Jeg synes, at det er helt okay. Hvorfor ikke hjælpe andre. Det kan jeg virkelig ikke se noget problem i. Vi har jo haft flygtninge før.

- Jeg synes nu ikke, at Dansk Folkepartis holdning har smittet af på byen. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Jeg synes, at de har lige så meget ret til at være her som os andre, siger Bente Damgaard.

Mathias Arico, Thyregod, 20 år

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

- Det er fint, at der et sted til dem i den her tid. Og dem jeg har mødt her i Thyregod er super søde og flinke og kommer og hilser, siger Mathias Arici, som gør rent i det lokale idrætcenter og gerne byder de nye familier velkommen.

- De unge, enlige mænd, som var på centeret før, var jeg ikke så vild med. Det var lidt utrygt i byen.

- Jeg tror stadigvæk at folk her i byen husker de unge mænd, vi havde før, men ellers tror jeg ikke som sådan, at Thyregod er særlig i holdningen til invandrere, svarer Mathias Arico på spørgsmålet om Thyregod og Thulesen har samme holdning.