Flygtningebørn må besørge i haven

Danmark tager imod 12.000 kvoteflygtninge i løbet af 2015. Men har vi noget ordentligt at tilbyde dem? I Næstved Kommune har man fundet en faldefærdig villa på landet, hvor der til tider er så meget rift om husets ene toilet, at børnene har måttet besørge i haven.

En del af den store familie, der har taget turen fra Congo til Glumsø. Foto: Per Rasmussen
En del af den store familie, der har taget turen fra Congo til Glumsø. Foto: Per Rasmussen

Velkommen.

Først kommer den ene.

Så kommer den anden.

Og pludselig står fem børn i entreen i den hvidkalkede patriciervilla i Østergade i Glumsø.

Hurtigt står det klart, at 'velkommen' endnu er det eneste, de har lært at sige på dansk, siden de kom til landet og byen for seks uger siden.

De er nogle af de 12.000 kvoteflygtninge, som Danmark forventer at modtage i 2015.

Og de stammer fra Congo, inden de for tre år siden flygtede fra borgerkrigen til en flygtningelejr i nabolandet Uganda.

Josephine, 11, Leslie, 11, Jariel, 9, Angelique, 8, og den lille stump Ariel på 10 måneder, der lige har lært at gå, men som endnu ikke siger noget som helst, er faktisk ikke de eneste børn i huset. Fire andre børn er på sprogskole i Næstved, og så er der en lille ny på vej i maven på 26-årige Deborah, der tager imod inde i stuen.

- Selvfølgelig er det rart at være i Danmark. Og vi ønskede også at flygte allesammen i familien. Men vi havde ikke forventet det her, siger Deborah på fransk, som ud over swahili er det eneste sprog, hun taler.

- Vi havde måske nok håbet, at vi var blevet fordelt lidt bedre, fortsætter hun.

Ingen privattid
I alt består familien af 15 personer. Og det gør familien til en af de største, der i samlet flok er kommet til landet som kvoteflygtninge. De er fordelt ud over de 260 kvadratmeter. Deborahs mor - børnenes mormor - er også med. Det samme er hendes lillesøster Grace på 18 år. Tre voksne brødre og hendes svigerinde, som er mor til fire andre børn, der bor midlertidigt i huset.

- Min bror og svigerinde sover med alle deres fire børn omkring sig i deres værelse. Vi har ingen privattid. Børnene vågner, når min bror og svigerinde elsker, fortsætter Deborah.

Familien anede ikke en pind om Danmark, da de i lejren i Uganda fik tilbuddet om at tage af sted. Det vigtigste for Deborah var, at de kom af sted i samlet flok. Og så var det ligegyldigt, om destinationen var Canada, USA eller Skandinavien.

De havnede i Næstved Kommune, som er pålagt at tage imod 225 flygtninge i løbet af 2015. Og det har ikke været lige til at finde bolig til dem. Næstved Kommune har sammen med nogle frivillige sparsomt møbleret huset. Der er en seng til hver. Og så er der det mest nødvendige. Plus et guldaldermaleri i spisestuen, der hænger på skrå.

Selv om villaen i Glumsø ser hæderlig ud set fra vejen, så har den tidligere lejer af ejendommen misligholdt den indvendig i en grad, så der for eksempel er et kæmpe hul i terrassedøren ud mod haven. Foto: Per Rasmussen
Selv om villaen i Glumsø ser hæderlig ud set fra vejen, så har den tidligere lejer af ejendommen misligholdt den indvendig i en grad, så der for eksempel er et kæmpe hul i terrassedøren ud mod haven. Foto: Per Rasmussen
 

- Vi har kun et toilet. Det er slet ikke nok med små børn i huset. Jeg har flere gange været efter dem, fordi de er blevet nødt til at besørge i haven. Hvad mon ikke naboen siger, forklarer Deborah.

- Det har ikke været hensigten, at de skulle bo permanent i huset. Og selvfølgelig skal børnene ikke besørge i haven. Vi arbejder på en løsning, og ejendommen i Glumsø er alene midlertidig. Men boligerne hænger ikke på træerne, siger Rebecca Helquist, som er integrationskonsulent i Næstved Kommune, og som fortæller, at man er i færd med at opføre barakker ved Skyttemarksvej i Næstved med cirka 60 boliger.

Rift om det ene toilet
Og ordet midlertidig er glimrende. For familien fra Congo er ikke tilfreds. Huset trænger til en gevaldig overhaling flere steder. Terrassedøren ind til stuen er smadret, og der er et stort hul ud til det fri.

Det er ikke Næstved Kommune, der ejer huset, men en udlejer. Næstved betaler alene huslejen.

De små børn er blevet indsluset på den lokale skole. Men de har ikke rigtig nogen legekammerater i byen. Der er for store vanskeligheder med den fælles forståelse.

Fakta:

En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft dansk opholdstilladelse, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering. Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen bestemmer hvilken kommune, flygtningen skal bo (visitering).

Når Udlændingestyrelsen skal visitere den enkelte flygtning, tages der udgangspunkt i det antal flygtninge, den enkelte kommune skal modtage (kvoter), samt i den enkelte flygtnings personlige forhold.

Det overordnede formål med kvotefordelingen er bl.a., at flygtninge - af hensyn til integrationen - skal fordeles jævnt over hele landet. Hvilke kommuner, der skal modtage flygtninge til integration, skifter henover årene.

I alt er det besluttet, at Danmark skal modtage 12.000 kvoteflygtninge i løbet af 2015. Det er knap en firedobling i forhold til de tidligere år.

Og sådan er det også for de voksne, som i dag har besøg af nogle congolesiske kvinder, der er fra Næstved, og som har boet i landet i syv år.

- Det er meget rart at være her. Folk er flinke og søde. Men vi kommer ikke så meget ud. Vi vil gerne have mere kontakt med danskere, siger Deborah.

Papirer er på dansk
Deborahs mand - og et par af børnenes og den ufødtes far - er ikke i Danmark. Han er stadig i Uganda. Og for Deborah er det vigtigt, at også han kommer til landet så hurtigt som muligt. Men han kunne ikke få visum. Nu frygter hun, at han bliver sendt tilbage til krigen i Congo.

- Jeg håber, de danske immigrationsmyndigheder finder en løsning. Men jeg aner det ikke. For jeg forstår ingenting. Kommunen sender en masse papirer. De er skrevet på dansk, fortsætter Deborah.

På den anden side af gaden bor Inge-lise Madsen. Hun er formand for den lokale Røde Kors-afdeling.

- Jeg snakker ikke så meget med dem. Jeg kan jo ikke sproget. Men jeg hilser på dem, når jeg ser dem for at få dem til at føle sig velkommen, siger hun.

 

Familien er glade for at være i Danmark, men håber at indkvarteringen bliver bedre i fremtiden. Foto: Per Rasmussen
Familien er glade for at være i Danmark, men håber at indkvarteringen bliver bedre i fremtiden. Foto: Per Rasmussen

390 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere