Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Normalt sker der ikke meget i Everdrup Sogn syd for Næstved, hvor Nete Ertner Rasmussen er landsbypræst. Det er som mange andre steder, hvor antallet er kirkegængere under gudstjenesterne ofte er til at tælle på enkelte hænder.

Til gengæld har sognepræsten haft forrygende travlt på asylcentret i Næstved det seneste år. Her har hun været flygtningepræst for de asylansøgere, som har boet på centret. Og også for dem, der har fået asyl, og som nu bor rundt i Næstved Kommune.

Og faktisk er der mange kristne blandt flygtningene. De har meldt sig ind i folkekirken i hobetal. Det er flygtninge fra især Iran og Afghanistan, som har meldt sig under kirkens faner. Nete Ertner Rasmussen har døbt de mange i hold i løbet af sommeren. Og hun har sjældent oplevet så entusiastiske kristne.

- Det er da fantastisk. Det er en gave at have. Det er helt ufatteligt for os danskere, som måske ikke tænker så meget på vores tro i det daglige, at de er flygtet for deres tros skyld og har forladt alt, hvad de kender. Jeg håber virkelig, at folkekirken bruger gaven fornuftigt, siger Nete Ertner Rasmussen til Ekstra Bladet.

Flere medlemmer i folkekirken
Ateistisk Samfund har sideløbende kørt kampagne til fordel for udmeldelse af folkekirken. Men de mange nytilkomne kristne flygtninge har ifølge Nete Ertner Rasmussen gjort, at man lokalt har oplevet en stigning i antallet af folkekirkemedlemmer.

Det er især kristne flygtninge fra Iran og Afghanistan, som bidrager til den lokale stigning.

- Jeg har afviklet dåbsundervisning og bibeltimer. jeg døbt tre den 19. juni og 16 igen 26. juni. En var døbt på forhånd, og fem er gået til dåbsundervisning med henblik på senere dåb. Af dem er kun en enkelt blevet kristen her i landet. Alle er flygtet, fordi de blev kristne. En er blevet kristen undervejs som flygtning og blev døbt i Ungarn, siger flygtningepræsten.

- Jeg kan godt høre forskel, om det er noget man siger, eller det er noget, man mener. Det er derfor, de er flygtet. De flygter, fordi det kan koste dem livet at forblive i deres hjemlande, siger præsten.

Når flygtningene bliver døbt i Danmark, skyldes det, at det er næsten umuligt at blive døbt i deres hjemlande.

- Generelt har de i Iran har mødt kristendommen. På forskellig vis. Det kan være, at de har været syge, og der er blevet bedt for dem, og så har de efterfølgende ønsket at vide mere om Jesus. Det kan være, fordi de er blevet dødtrætte af religion og islam. Der er faktisk masser af mennesker i de lande, de flygter fra, som ikke er særlig religiøse inde bagved. De har mødt nogen, som har vist sig at være kristne, som fortæller om Jesus og kærlighed og ikke alle de forbud og påbud og den slags. Det er de faldet for, forklarer Nete Ertner Rasmussen.

Entusiastisk publikum
Flygtningepræsten har haft en menighed på 25 trofaste flygtninge. Den er for nylig blevet spredt for alle vinde, fordi asylcentret i byen er blevet lukket. Men Nete Ertner Rasmussen holder kontakten til dem via messenger. To tredjedele af menigheden har været mænd i 20-35-årsalderen. Den sidste tredjedel har været kvinder i samme aldersgruppe.

- De oplever en frihed her. Der er ikke forskel på mand og kvinde. De viser en begejstring, som ikke mange danskere viser. De vil meget gerne være et fællesskab. Det kommer til udtryk ved, at de er dybt optagede i undervisningen i bibeltimer. De vil gerne lære mere. De vil gerne gøre noget sammen. De vil arbejde med på aktiviteter, forklarer Nete Ertner Rasmussen.

En stor familie
Nete Ertner Rasmussen fortæller til Ekstra Bladet, at de flygtninge, som hun beskæftiger sig med, og som hun har haft dybe samtaler med, ikke har haft et valg, da de er flygtet fra deres hjemlande. De fleste har risikeret at blive arresteret og sat i fængsel. Hvis de da ikke var blevet slået ihjel.

- De risikerer at blive dræbt og henrettet. Dem, som har udenlandske kontakter, er typisk kommet i fængsel og har fået en dom. Men andre - hele husmenigheder - er forsvundet og aldrig dukket op igen, siger Nete Ertner Rasmussen.

Nete Ertner Rasmussen har tidligere arbejdet som præst i Egypten, hvor hun beskæftigede sig med flygtninge fra Afrikas Horn. Hun er slet ikke overrasket over, hvad hun oplever som flygtningepræst.

- Det mest overraskende har været, at jeg er blevet taget så godt imod. Også af muslimer. De respekterer mig for at tage min tro alvorligt modsat andre danskere, hvor tro ikke betyder så meget for dem, siger Nete Ertner Rasmussen.

- De 25, som jeg har undervist, er blevet min familie. Vi er brødre og søstre.