Flyt og spar en formue

Der er penge at hente på den anden side af kommunegrænsen

Der er store forskelle på de faste udgifter fra kommune til kommune. Foto: Lasse Kristensen
Der er store forskelle på de faste udgifter fra kommune til kommune. Foto: Lasse Kristensen

Skal du på boligjagt i påsken, så husk at prisen på murstenene ikke er det eneste, der afgør, om du har råd til at bo der eller ej.

Udgifter til kommuneskat, institutioner, fjernvarme, grundskyld og vand kan vende op og ned på din økonomi.

- Et boligkøb er en stor investering. Derfor er det også naturligt, at det nok er prisen på boligen, som de fleste på boligjagt hæfter sig ved. De færreste tænker imidlertid over, at der også er en kolossal forskel på tværs af kommunerne, når det gælder de faste leveomkostninger, siger Johan Juul-Jensen, forbrugerøkonom i Nykredit.

I lørdagens papirudgave af Ekstra Bladet eller på eb.dk/ekstra er det muligt at se hvor store forskelle, der kan være tale om.

Million i forskel

Regner man alle udgifterne sammen, men uden at se på, hvad selve boligen koster, så er Odense landets billigste kommune at bo i for en familie, der har en samlet husstandsindkomst på 750.000 kroner årligt. I Fyns største by vil der årligt gå 255.127 kroner til faste udgifter, mens de samme udgifter beløber sig til 296.918 kroner i Helsingør. Altså en forskel på over 40.000 kroner om året.

Tager man husprisen med i det samlede regnestykke, bliver forskellene naturligvis endnu større - også når man sammenligner kommuner, der ligger tæt på hinanden.

- Bare mellem København og Glostrup er der i alt over 52.000 kroner i forskel om året. Det er altså over en million kroner i forskel efter 20 år. Det er ikke småpenge, siger Nykredits Johan Juul-Jensen.

Husk at tjekke udgifterne i kommunen til grundskyld, kommuneskat, børnepasning, vand og fjernvarme, inden di beslutter dig for, hvor du vil købe hus. Foto: Ole Frederiksen Tips og guides Flyt - og spar op til 185.000 kr. om året

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere