FN med foruroligende nyt: Global opvarming har øget temperaturen betydeligt

Det kræver hidtil usete tiltag at begrænse global opvarmning til 1,5 grader, siger FN's Klimapanel i rapport

Her fremlægger IPCC deres resultater. Panelet har kigget på, hvilken forskel det gør for klimaet, om temperaturen er steget med 1,5 eller 2 grader i år 2100 (Video: AP)

Det har stor betydning, om temperaturen på Jorden stiger med 1,5 eller 2 grader i forhold til før industrialiseringen.

Sådan lyder det i en ny klimarapport fra FN's Klimapanel, IPCC, der fremlægges mandag. Panelet har kigget på, hvilken forskel det gør for klimaet, om temperaturen er steget med 1,5 eller 2 grader i år 2100.

- Enhver ekstra opvarmning har betydning. Især siden en opvarmning på 1,5 grader eller mere øger risikoen for længerevarende og uoprettelige ændringer som tab af økosystemer, siger Hans-Otte Pörtner, medformand i en af klimapanelets arbejdsgrupper, i en pressemeddelelse.

I dag er temperaturen på kloden allerede steget med cirka 1 grad siden cirka 1850. Og ifølge rapporten har denne stigning allerede haft betydning.

Hvis Jorden bliver 1,5 grader varmere, vil det i år 2100 betyde, at vandstanden i havene er steget omkring ti centimeter mindre, end hvis temperaturstigningen kommer op på 2 grader.

Isen smelter, og vandstanden stiger, som følge af den højere temperatur, slår FN fast. Foto: AP
Isen smelter, og vandstanden stiger, som følge af den højere temperatur, slår FN fast. Foto: AP
 

Udledning af CO2 skal nedbringes markant
Ifølge rapporten skal den menneskeskabte CO2-udledning i 2030 være faldet med 45 procent i forhold til 2010-niveauet. Samtidig skal resterende udledning neutraliseres fra 2050, hvis stigningen skal begrænses til 1,5 grader.

Det betyder, at eventuelle udslip af drivhusgasser efter 2050 skal suges ud af luften og pumpes ned i underjordiske lagre for at få CO2-regnskabet til at gå i nul, lyder det.

Effekten af denne teknik er dog i høj grad stadig uprøvet. Den indebærer samtidig betydelige risici for den bæredygtige udvikling, påpeger forskningen ifølge klimapanelet.

- Det er muligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader inden for de kemiske og fysiske love, men det vil kræve hidtil usete forandringer, siger Jim Skea, en af formændene i en arbejdsgruppe under klimapanelet, i en pressemeddelelse.

Flere pointer fra rapporten

Mandag har FN's Klimapanel offentliggjort en særrapport, der slår fast, at der skal gøres langt mere, hvis ikke klodens hedetur skal udvikle sig til en permanent feber.

Her er panelets konklusioner om, hvor grelt det står til, og hvad der kan gøres:

* Menneskelig aktivitet som eksempelvis udledning af CO2 menes at have gjort Jorden omkring en grad varmere end før industrialiseringen.

* Den globale opvarmning ventes at ramme 1,5 grader mellem 2030 og 2052, hvis den fortsætter i det nuværende tempo.

* Hvis der ikke bliver givet yderligere tilsagn fra verdens regeringer, vil den globale opvarmning ramme cirka tre grader i 2100, og temperaturstigningerne vil fortsætte derefter.

* Allerede i dag er der konsekvenser af den globale opvarmning. Hedebølger, tørke, naturbrande, oversvømmelser og storme forekommer hyppigere og er kraftigere. Hvis temperaturen stiger yderligere, ventes mere ekstremt vejr.

* Der er stadig mulighed for at stoppe opvarmningen. Det vil dog kræve 'hurtige og vidtrækkende' tiltag inden for en række områder, eksempelvis energi-, industri-, bygge- og transportsektoren.

* CO2-udledningen skal i 2030 være faldet 45 procent i forhold til 2010, og der skal ikke være nogen nettoudledning af CO2 i 2050, hvis opvarmningen skal begrænses til 1,5 grader.

* For ikke at komme over 1,5 grader estimeres det, at der hvert år mellem 2016 og 2035 vil skulle investeres omkring 2,4 billioner dollar på energiområdet. Det svarer til omkring 2,5 procent af verdens bruttonationalprodukt.

Kilder: IPCC.

Ekspert: Svær mission
Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og administrerende direktør for Nansen Centeret i Bergen, peger på, at man allerede ved den nuværende globale opvarmning ser, hvordan det har påvirket isen.

- Vi har set det allerede nu ved 1 grad, at Antarktis er blevet ustabil, og det samme gælder indlandsisen på Grønland. Isen trækker sig tilbage. Der er mere is, der flyder ud i havet, siger han og peger på, at det også skaber en dynamisk effekt.

- Når først lastbilen ruller, skal der en kæmpestor påvirkning for at trække den i den modsatte retning og standse den. Det er det samme med iskapperne. Nu er de kommet derop, hvor de er i dynamisk bevægelse, siger han.

Derfor mener han også, at det er utopi at tro, at man kan nå målet fra Paris-klimaaftalen om en stigning på maksimum 1,5-2 grader.

- Jeg ser det som en meget svær mission med 1,5 og 2 grader, fordi IPCC i den seneste rapport siger, at der skal sætte massivt ind i begrænsningen af CO2 i atmosfæren. Det er en massiv indsats her og nu. Vi har ikke tid til at vente, siger han.

- Der er brug for handling, både nationalt, i EU og globalt. Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det har bundfældet sig, at vi ikke bare kan sidde med hænderne i skødet, fortsætter minister.

Artiklen fortsætter under billedet..

Den danske energi- og klimaminister mener, at der skal handles omgående oven på ny rapport fra FN. Foto: Philip Davali
Den danske energi- og klimaminister mener, at der skal handles omgående oven på ny rapport fra FN. Foto: Philip Davali

Minister bekymret
Regeringen vil presse på for en mere ambitiøs klimapolitik såvel i Danmark som i EU og globalt.

Det siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en kommentar til den ny rapport fra FN's Klimapanel, som præsenteres mandag. Panelet analyserer muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i år 2100.

- Rapporten tegner et meget dystert billede. Tiden er knap, og der skal handling bag de politiske ambitioner, hvis det skal lykkes at bremse klimaændringerne til et håndterbart niveau, siger Lilleholt.

Han erklærer sig som minister dybt bekymret over den klimaudfordring, vi står overfor.

- Det er bydende nødvendigt, at vi gør mere for at forbedre klimaet. Vi skylder vores børn og børnebørn at gøre en forskel for deres fremtid på kloden, siger han.

Regeringen tager ifølge Lars Christian Lilleholt rapporten meget alvorligt og vil bruge den som løftestang internationalt.

Ministeren medgiver dog, at danskerne - trods vores grønne selvbillede - i international målestok har et meget stort CO2-udslip per indbygger.

- Vi kommer til at gøre noget for at reducere CO2-udledningerne markant. Vi har et højt klimamål i 2030, som EU har pålagt os, og det er helt afgørende, at vi lever op til de krav, siger Lars Christian Lilleholt og fortsætter:

- Der er brug for handling, både nationalt, i EU og globalt. Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det har bundfældet sig, at vi ikke bare kan sidde med hænderne i skødet, siger Lilleholt.

Regeringen præsenterer tirsdag sit længe ventede klimaudspil for 2020-30. Det skal vise, hvordan Danmark reducerer CO2-udslippet inden for landbrug, transport og bygninger, som ikke er omfattet af EU's kvotesystem.

OVERBLIK: En halv grad kan gøre en stor forskel

Her er nogle af forskellene på henholdsvis 1,5 og 2 graders opvarmning:

Havstigninger
Ved 1,5 grader vil der i år 2100 være havstigninger på mellem 26 og 77 centimeter.

Ved 2 grader vil havet rejse sig yderligere ti centimeter.

Udsatte mennesker
Hvis opvarmningen begrænses til 1,5 og ikke 2 grader, kan op til flere hundrede millioner mennesker undgå at ende i farezonen for at blive ramt af negative konsekvenser af både klimaforandringer og af fattigdom.

Isdække
Havet omkring Arktis vil være isfrit gennemsnitligt en gang hvert århundrede, hvis den globale opvarmning begrænses til 1,5 grader.

Ved to grader vil isdækket forsvinde mindst en gang hvert årti.

Koralrev:
Mellem 70 og 90 procent af verdens koralrev vil forsvinde ved 1,5 graders opvarmning.

Ved to graders opvarmning vil stort set alle koralrev dø.

Biodiversitet:
Ved 1,5 graders opvarmning vil seks procent af insekter, otte procent af planter og fire procent af hvirveldyr miste over halvdelen af deres klimatiske udbredelsesområde.

Ved 2 graders opvarmning er tallet 18 procent for insekter, 16 procent for planter og otte procent for hvirveldyr.

Permfrost:
Begrænsning af opvarmning til 1,5 grader vil over århundreder forhindre optøning af permafrost i områder på mellem 1,5 og 2,5 millioner kvadratkilometer.

Kilde: IPCC (FN's Klimapanel).

Isbjerget, der er næsten dobbelt så stort som Fyn, knækkede helt fri af ishylden, der kaldes sektion Larsen C juli sidste år. Nu er det begyndt at røre på sig. Arkivfoto: NASA/AP. Samfund - 4. sep. 2018 - kl. 09:38 Isbjerg på billioner af ton rev sig løs: Nu er der en ny dramatisk udvikling

Se også: Ekstremt vejr får et ekstra skub af klimaforandringer

Denne simulator-illustration viser maksimum-temperaturerne målt den 3. juli.  (University of Maine Climate Reanalyzer) Samfund - 9. jul. 2018 - kl. 09:53 Verden er ramt af ekstrem varme: Rekord på 51.3 grader

604 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere