FN slår alarm: Vinteren er blevet en måned kortere

Hvis CO2-udslippet bliver ved at vokse, kan verdenshavene stå over en meter højere i 2100, advarer FN-rapport

Isen på Grønland smelter. Klimaforsker fortæller, hvad der kan gøres.

De vældige iskapper i Grønland og på Antarktis smelter betydeligt hurtigere, end forskerne har forudset.

Det fremgår af en ny rapport fra FN's klimapanel (IPCC), som omhandler oceanerne og kryosfæren - Jordens frosne områder.

I rapporten slår forskerne fast, at perioder med snedække er blevet kortere. I gennemsnit har vi mistet fem snedage per årti på grund af et varmere klima siden midten af 1900-tallet. Det skriver norske NRK.

Det svarer til, at vinteren er blevet en måned kortere.

Rapporten præsenteres onsdag efter et maratonmøde mellem 195 lande i Monaco, hvor oliemastodonten Saudi-Arabien søgte at få slettet den del, der taler for at sænke forbruget af olie, kul og gas.

I de berørte regioner lever langt over en milliard mennesker: I Arktis fire millioner, 670 millioner i bjergegne, og 680 millioner mennesker i lavtliggende kystområder.

FAKTA: Havene, isen og et ændret klima

En ny rapport fra FN's Klimapanel (IPCC) kortlægger klimaforandringernes indvirkning på Jordens oceaner og isdækkede områder (kryosfæren).

"Special report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate", hedder rapporten.

Den konkluderer, at afsmeltningen af iskapper og gletsjere vil fortsætte med øget hastighed. Vandstanden i havene vil fortsat stige, og permafrosne områder tø op. Det vil påvirke livet for over en milliard mennesker.

Her er nogle af IPCC's vigtigste konklusioner:

* I 1900-tallet steg vandstanden i havene omkring 15 centimeter. Nu sker havstigningen dobbelt så hurtigt med 3,6 millimeter årligt, og tempoet øges.

* Det er ikke mindst accelereret smeltning af indlandsisen på Grønland og Antarktis, der får havene til at stige.

* Selv hvis den globale CO2-udledning begrænses kraftigt, og temperaturstigningen holdes under 2 grader celsius, må man imødese havstigninger på 30-60 centimeter inden år 2100.

* I et scenarie, hvor CO2-udledningen fortsat vokser, kan havene stige mellem 60 og 110 centimeter. Havstigningen fortsætter i århundreder med flere centimeter årligt.

* Områder på den nordlige halvkugle, hvor der i dag er permafrost, vil tø op og frigøre CO2 og metan til skade for klimaet. Omkring 25 procent af arealet med permafrost vil tø ned til tre-fire meters dybde i 2100. Ved fortsat øget CO2-udslip vil det gælde 70 procent af det permafrosne område.

* Smeltende gletsjere og optøede permafrostzoner vil øge risikoen for jordskred, laviner og oversvømmelser.

* Voldsomme oversvømmelser efter stormbølger, der hidtil er betragtet som "100 årshændelser", kan omkring 2050 ske hvert år. Værst er risikoen i troperne.

* Forsuringen af havene øges, fordi havene optager langt størstedelen af den CO2, der ledes ud i atmosfæren. Sammen med overfiskeri indebærer det faldende udbytte i fiskeriet og ændringer i økosystemer på grund af mindre ilt og færre næringsstoffer.

Kilde: FN's Klimapanel (IPCC)

De vil alle blive påvirket af klimaforandringerne, understreger de flere end 100 forskere bag rapporten.

Afsmeltningen vil føre til stigende vandstand i verdenshavene, måske mellem 60 og 110 centimeter i 2100, hvis CO2-udslippet fortsat vokser, lyder et af de dystre scenarier i rapporten. Smeltningen vil fortsætte i århundreder herefter med flere centimeters havstigning hvert år.

Se også: Myndighederne slår alarm: Stor gletsjer i fare for at kollapse

Selv hvis CO2-udslippet falder væsentligt, må vi indstille os på mellem 30 og 60 centimeters højere vandstand inden 2100.

- Hvis vi reducerer CO2-udledningen drastisk, vil konsekvenserne for mennesker og deres dagligdag stadig blive udfordrende - men mere håndterlige for de mest sårbare, siger IPCC's formand, Hoesung Lee, i en pressemeddelelse.

Bortset fra de voksende mængder af smeltevand fra iskapper og gletsjere vil en varmere klode i sig selv få havvandet til at udvide sig. Jorden er allerede blevet én grad varmere siden industrialiseringen. Paris-aftalens mål er at begrænse opvarmningen til 1,5-2 grader.

Mindre gletsjere i Europa, Østafrika, Andesbjergene og Indonesien forudses at tabe mere end 80 procent af deres nuværende ismasse inden 2100, hvis udledningen af drivhusgas fortsætter.

Havene har til dato optaget over 90 procent af den 'overskydende' CO2 i klimasystemet. Det fører til forsuring og påvirker dyre- og planteliv, fordi der bliver mindre ilt og færre næringsstoffer i vandet.

Frosten vil tø

IPCC forudser en nedgang i fiskeriudbyttet, især i tropiske områder, mens fangsterne i arktiske farvande kan blive større.

En del af klodens permafrost-områder må imødese optøning i løbet af dette århundrede. Det kan frigøre store mængder af drivhusgasserne kuldioxid og metan, som kan forværre klimabalancen yderligere.

Selv hvis opvarmningen holdes under to grader, vil omkring en fjerdedel af de permafrost-områder tø ned til tre-fire meters dybde i 2100, vurderer IPCC.

Naturbrande kan i fremtiden blive hyppigere både i tundraområder og tempererede regioner.

510 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere