FOA-formand raser over Kærkommen: Der er gået råddenskab i velfærden

Kommunerne bør føre bedre tilsyn med de private plejefirmaer, så deres borgere får den hjælp, de har krav på, mener forbundsformanden i FOA

Eksempelvis er der afsat tre minutter til en køretur tværs gennem København fra Amager til Østerbro. En tur, som tog 15 minutter, da Ekstra Bladet prøvekørte ruten. Se turen her

Har du erfaringer med hjemmehjælp? Ekstra Bladet sætter fokus på de ældre og svage i Danmark. Og vi har brug for din hjælp. Skriv til os eller send billeder til peo@eb.dk eller kj@eb.dk, hvis du kender til forhold, vi bør kigge nærmere på.

11 kørelister fra det private hjemmeplejefirma Kærkommen afslører, at hjemmehjælperne i det private firmaer presses så meget på tid, at de ikke kan levere den hjemmehjælp, som de ældre og svage borgere i København har brug for og er visiteret til.

Adskillige tidligere medarbejdere og gruppeledere i Kærkommen i København fortæller, at de er så pressede, at det går kraftigt udover borgerne.

Den tidligere hjemmehjælper sagde selv op i slutningen af 2014, da hun ikke kunne stå inde for sit arbejde. (Foto: Linda Johansen) Samfund - 26. jan. 2015 - kl. 07:04 Privat firma svigter: Umuligt at nå at passe de ældre og svage

Tidspresset betyder blandt andet, at medarbejdere har været nødt til at manipulere borgere til at aflyse besøg, rykke på demente borgeres hjemmehjælp, fordi de alligevel ikke kan huske det, eller i værste tilfælde springe borgeres besøg over.

Rådden velfærd
Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA, er dybt forarget over Ekstra Bladets afsløringer.

- Det er gået helt galt. Hvis konkurrencen på velfærden og ældreplejen betyder, at vi skal til at snyde borgerne for det, borgerne har krav på, så er der gået råddenskab i velfærden. Det kan ikke passe, at udsatte grupper skal snydes, for at økonomien skal hænge sammen, siger han.

Kærkommen har vundet udbuddet i Københavns Kommune sammen med et andet firma. Det betyder, at borgere, der har ret til hjemmehjælp frit kan vælge, om de vil have hjælp af den kommunale hjemmepleje eller af en af de to private leverandører. Fordelen ved at vælge en privat leverandør er blandt andet, at man kan købe ekstra tid til hjemmehjælp.

Snyder også kommunen
Forbundsformanden i FOA har et bud på, hvor kæden er hoppet af for Kærkommen:

- Kærkommen har givet et tilbud på at levere den ældrepleje, som kommunen har bestemt. Jeg vil opfatte det som at snyde. De snyder de ældre for den tid, som kommunen har visiteret. Enten for at tjene ekstra - eller også fordi de har givet et tilbud, der er for lavt.

Og det er ikke kun borgerne, som Kærkommen svigter.

- Når kommunen betaler, så betaler de for en ydelse. Den indsats skal man selvfølgelig levere. Når der er tale om, at man som leverandør systematisk beregner mindre tid til kørsel end tilfældet er, så er der tale om, at man udnytter skatteborgernes penge.

Bedre tilsyn
Dennis Kristensen mener, at kommunen bør tjekke om på, om de private firmaer nu også leverer det, som de bliver betalt for og dermed føre bedre tilsyn, end de gør nu.

- Vi lige præcis der, hvor både borgere og ansatte bliver snydt og presset ud i det helt urimelige. Det må give Københavns Kommune anledning til at føre et ordentligt tilsyn med de firmaer, de nu vælger. Kommunerne har en meget naiv tilgang til at konkurrere på velfærden. De tænker, at hvis de betaler for det, får de det sikkert også.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere