Fodboldturnering ramt af roskildesyge: 50 smittet

Op mod 50 spillere er smittet med maveinfektionen

Danmarks største fodboldturnering Dana Cup i Hjørring med 20.000 deltagere er ramt af den smitsomme maveinfektion roskildesyge.

Mellem 40 og 50 deltagere i ungdomsfodboldturneringen er syge.

- De har haft voldsom opkast og er blevet tilset af en læge, fortæller presseansvarlig Torben Vandsted til DR Nordjylland.

De smittede deltagere har alle været indkvarteret på Holmegårdsskolen i Hjørring. De er nu flyttet til andre lokaler og må først være sammen med andre, når de har været opkastningsfrie i et døgn.

Siden sygdommen blev opdaget onsdag eftermiddag ved 17-tiden har ekstra rengøringshold været kaldt ind for at desinficere det område, de unge spillere har opholdt sig på.

Dermed håber Dana Cup-ledelsen, at smittefaren er ovre.

- Jeg kan jo ikke garantere det, men vi føler, at vi har fået bremset det ved, at de er isoleret, siger Torben Vansted.

Ifølge ham tager det et døgns tid at komme over roskildesygen.

- Og det må de unge mennesker desværre leve med, lyder det.

De ramte deltagere kommer fra Kuala Lumpur, Peru og et sydamerikansk land. Den presseansvarlige gætter på, at de har haft virussen med fra en tidligere turnering.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere