Fødselslægen der skrider i vrede: Det er ikke uforsvarligt at føde i Danmark - endnu

Morten Hedegaard startede i sidste uge debatten om tilstandene på en af landets fødeafdelinger, da han stod frem og fortalte, at han stopper i sin stilling som overlæge - i protest mod de besparelser fødeafdelingen bliver pålagt år efter år

Morten Hedegaard har sagt sit jo bsom overlæge på Rigshospitalets fødeafdeling. Han går i protest mod de vedvarende besparelser. Foto: Linda Johansen.
Morten Hedegaard har sagt sit jo bsom overlæge på Rigshospitalets fødeafdeling. Han går i protest mod de vedvarende besparelser. Foto: Linda Johansen.

En travl nattevagt har en medarbejder ansvar for to stuer med fødende kvinder i komplicerede forløb. De er begge midt i en for tidlig fødsel.

På den ene stue skal der pumpes medicin ind i blodårerne på den fødende kvinde for at stoppe fødslen. Det er for tidligt til, at den lille baby kan overleve.

På den anden stue giver jordemoderen eller fødselslægen den anden fødende kvinde medicin for at afbryde graviditeten i en såkaldt senabort, hvor fødslen skal sættes i gang, så kvinden kan føde et barn, der hverken kan eller skal overleve.

- Jeg er ikke i tvivl om, at kvinderne på begge stuer kan mærke, at der er travlt. At personalet ikke har tid til at være udelukkende hos dem, siger Morten Hedegaard, der i fjorten år og lidt endnu er overlæge på fødselsafdelingen på Rigshospitalet.

- Det er jo nogle ekstreme følelser, man jonglerer med. Liv og død på samme tid. Buen er hårdt spændt - og simpelthen for hårdt spændt nu, synes jeg.

Derfor har Morten Hedegaard taget konsekvensen, smidt den hvide kittel i ringen og sagt op. Han kan og vil ikke længere stå til ansvar for de ting, der foregår Rigshospitalets fødeafsnit, som han står i spidsen for.

Den historie kom frem i sidste uge, og med sit farvel satte Danmarks førende overlæge gang i debatten om tilstandene på landet fødestuer.

- Jeg har med min afgang sat fokus på Rigshospitalet. Men det er i virkeligheden et landsdækkende problem, jeg påpeger. Og det kommer kun til at vokse. Tro mig.

Se også: Skrider i protest: - Det er svært at gøre fødsler mere effektive

Det er simpel logik, forklarer Morten: Der skal spares to procent om året. Men der kommer - heldigvis - ikke to procent færre fødende kvinder ind på landets fødeafdelinger. Det vil sige, at de skal føde to procent hurtigere. Så hvor en førstegangsfødende normalt bruger mellem tolv og atten timer på at blive mor, skal hun fremover presse en halv time hurtigere. Ellers hænger systemet ikke sammen.

Morten Hedegaard (th) har taget imod flere royale arvinger. Det er dog ikke noget, man husker, når man dag efter dag halser efter for at få enderne til at mødes i et alt, alt for presset system, siger fødselslægen. Foto: Polfoto.
Morten Hedegaard (th) har taget imod flere royale arvinger. Det er dog ikke noget, man husker, når man dag efter dag halser efter for at få enderne til at mødes i et alt, alt for presset system, siger fødselslægen. Foto: Polfoto.
 

Morten Hedegaard har som øverst ansvarlige på fødeafdelingen på Rigshospitalet været manden, der hvert år - i fjorten år i træk - har skullet finde to procent, der kunne spares væk.

I begyndelsen, fortæller han, gav det god mening. Der var knapper, der kunne skrues på, uden at nogen mærkede det. Billig medicin, der kunne erstatte en dyrere. Overflødige blodprøver, der ikke blev taget.

- Jeg har haft det fedeste job i fjorten år. Der findes ikke noget bedre sted for sådan en som mig, der interesserer mig for fødsler. Jeg har haft det som blommen i et æg på landets mest specialiserede afdeling med de mest ambitiøse kolleger. Det har været så fedt - selv om jeg har været manden, der har svunget sparekniven.

- Men når der nu er skruet på de knapper i tilpas lang tid, når jeg altså et punkt, hvor jeg ikke med rimelighed kan se mig selv i øjnene, når der skal peges på besparelser.

Jeg er ikke i tvivl om, at de fødende mærker travlheden. Selv om medarbejderne er dedikerede, kan de gravide kvinder godt mærke, at presset er stort, og at de er nødt til at dele fokus med andre. Foto: Linda Johansen.
Jeg er ikke i tvivl om, at de fødende mærker travlheden. Selv om medarbejderne er dedikerede, kan de gravide kvinder godt mærke, at presset er stort, og at de er nødt til at dele fokus med andre. Foto: Linda Johansen.
 

Den berømte dråbe ramte og brød overfladespændingen i glasset, da de sidste besparelser i år kun kunne findes et sted: barselshotellet.

- Det kan jeg ikke være med til. Det er et af de steder i systemet, hvor der er allerstørst tilfredshed - både blandt personale og patienter. Det er sådan et sted, hvor alle er glade. Og det er det ultimative tegn på, at vi har sparet for meget, når vi vælger at spare det bedste, vi har, væk.

- Hvad er konsekvensen ved disse besparelser - ud over, at du ikke længere er ansat - for de fødende kvinder?
- De nybagte mødre får kortere ophold på hospitalet. Vi halverer antallet af sengepladser og halverer opholdets tid. Det vil sige, at førstegangsfødende bliver tilbudt en enkelt overnatning fremover, fortæller fødselslægen, og forklarer samtidig, at det er nogle år siden, at man fratog flergangsfødende kvinder tilbuddet om at overnatte på sygehuset efter fødslen - nu får de fire timer.

- Og lur mig... det er et spørgmål om meget kort tid, før det samme vil ske for førstegangsfødende. I Region Syddanmark er det allerede gennemført - og om meget kort tid vil det være landsdækkende, er jeg overbevist om.

- Har vi strammet skruen så meget, at det er ved at gå galt?
- Ude i horisonten er der en risiko, bestemt. Vi skal ikke være bange for at føde på danske hospitalsafdelinger. Så store konsekvenser har sparekniven ikke. Endnu.

- Her og nu er det ikke uforsvarligt. Min største bekymring lige nu er faktisk blandt medarbejderne. At de også giver op, fordi de heller ikke har flere kræfter.

- De er vel også der, hvor jeg er: hvor jeg sover dårligt om natten og ikke føler, at det giver mening, det jeg har gang i. Jeg vil gerne gå på arbejde hver dag med et smil på læben. Være et sted, hvor der er balance i tingene, siger Morten Hedegaard.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Er der ikke risici forbundet med at sende nybagte mødre hjem så hurtigt?
- Er der ikke risici forbundet med at sende nybagte mødre hjem så hurtigt?
 

Chefer på andre hospitalsafdelinger - og givet vis også andre fødeafsnit - har ifølge Morten Hedegaard fokuseret al deres tid på det administrative og fravalgt at have patienter.

De har haft fokus på at få vagtplaner til at gå op, de har optimeret, effektiviseret og dokumenteret.

- Men det har jeg bare ikke kunnet. Havde man tvunget mig til det, havde jeg sagt op med det samme, fortæller Morten Hedegaard, der i alle årene har fastholdt at have vagter i ambulatoriet blandt de gravide, der på grund af en eller anden komplikation har haft brug for fødselslægens hjælp.

- Der er sikkert nogle, der mener - også blandt mine medarbejdere - at jeg burde have gjort det: sluppet patienterne og koncentreret mig om administrationen. Men fjeg er jo fødselslæge. Jeg kan da ikke opgive patienterne, siger Morten Hedegaard, der samtidig erkender, at tingene muligvis ville have set anderledes ud på fødeafdelingen, hvis han havde gjort det.

- Det kan godt være, at det var en fejl, at jeg ikke har prioriteret anderledes. Det kan være, at min efterfølger får større succes med noget af det, hvor jeg ikke lykkedes.

- Hvad forestiller du dig?
- At han eller hun kan skaffe bedre rammer. Jeg er jo træneren for holdet, og jeg skal stille det bedste hold.

- Hvad skal du så lave nu?
- Jeg har fået mange jobtilbud de seneste dage, vil jeg sige. Jeg vil ikke afsløre, hvor jeg ender - men jeg kan sige, at jeg ikke bliver arbejdsløs. Og jeg bliver i mit fag.

- Stikker du halen mellem benene, når du smutter, fordi det bliver lidt ubehageligt nu?
- Mange har sagt til mig, at en ansvarlig leder bliver på sin post og kæmper for opgaven. Men ved du hvad... det synes jeg faktisk, at jeg har gjort. Fjorten år er lang tid. Jeg har aldrig været noget sted i fjorten år før, og jeg kommer heller ikke til det igen.

- Faktisk tror jeg ikke, at der er nogen af lederne fra de andre fødeafdelinger, der har siddet så længe. Alle andre er smuttet undervejs. Så i mine øjne holder det argument ikke.

- Men hvad med alle de kolleger og medarbejdere, du efterlader?

- Ja, det huer mig ikke. Jeg synes, de bliver virkelig hårdt spændt for. Både fordi det er hårdt og belastende, mens de er på arbejde. Og så bryder jeg mig ikke om den måde, vi bruger folk på.

Det er tydeligt at se, at Morten Hedegaards øjne bag de kraftige sorte briller, bliver fjerne, når samtalen falder på de mennesker, han går fra. Han ved, at mange af dem bliver i jobbet af kærlighed til jordemoder- eller lægefaget. Andre har ikke mulighed for at smække med døren på vej ud i protest over den dårlige behandling, de bliver budt. 

- Vi misbruger dem. Kalder dem ind i tide og utide. Vi ringer dem op klokken to om natten og fortæller, at den vagt, som de egentlig skulle møde på klokken syv, altså begynder om en time i stedet. Og det gør vi bare igen og igen.

- Hvad der så sker, ved jeg ikke. Men det bliver ikke på min vagt.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen