Født i den forkerte krop: Turde ikke sige det til nogen

Alexander er født som pige, men har altid følt sig som en dreng. Han ville ønske, at juridisk kønsskifte havde været en mulighed i hans barndom

Alexander ville ønske, at der var større forståelse for transkønnede personer i Danmark. Foto: Anders Brohus
Alexander ville ønske, at der var større forståelse for transkønnede personer i Danmark. Foto: Anders Brohus
Følg Samfund

Inderst inde har 20-årige Alexander Bai Olsen fra Skanderborg aldrig været i tvivl om sin kønsidentitet: Han ér en dreng.

Som barn kan det dog være svært at blive ved med at forklare, hvorfor man ligner og opfører sig som en dreng, når det sidste ciffer i ens cpr-nummer gang på gang afslører, at man er født som pige.

Derfor er det nogle gange nemmere ikke at sige noget og lade som ingenting, og det gjorde Alexander i en stor del af sin barndom.

Dengang hed han Zenia og var en 'drengepige'. Han legede mest med drengene, gik i 'drengetøj' og blev kaldt 'han', fordi han lignede en dreng. Men han stod ikke ved over for sin familie og venner, at han også ville være en dreng.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Mor er ikke i tvivl: Lav loven om!

Den forkerte pubertet
Da Alexander kom i 9. klasse på efterskole, blev det dog sværere at lade som ingenting og undertrykke sine følelser.

- Det var sindssygt hårdt. Da jeg begyndte at komme i puberteten og fik menstruation og former, blev det helt klart for mig, at jeg var i gang med den forkerte pubertet, fortæller Alexander Bai Olsen.

Han ville ønske, at han som barn havde haft mulighed for juridisk kønsskifte fra pige til dreng.

Juridisk kønsskifte handler alene om en administrativ ændring af cpr-nummeret, så der i stedet for 'pige' eller 'kvinde' vil stå 'dreng' eller 'mand'.

Etisk Råd vil tillade børn ned til ti år juridisk kønsskifte

I dag skal man være 18 år for at søge om det, men Det Etiske Råd anbefaler nu, at aldersgrænsen sænkes, så børn fra 10-12 år kan skifte juridisk køn.

- Hvis jeg allerede dengang kunne være blevet stemplet i systemet som den dreng, jeg altid har følt mig som og været inderst inde, havde jeg også turde stå ved mine følelser. Men jeg turde ikke sige det til nogen, fortæller Alexander Bai Olsen og fortsætter:

- Jeg var bange dengang. Jeg blev jo også drillet med, at jeg ikke var en rigtig pige. Så hvad ville jeg ikke blive drillet med, hvis jeg sagde, at jeg ville være en dreng?

FAKTA: Hvad er juridisk kønsskifte?

  • Juridisk kønsskifte betyder, at man får ændret det sidste ciffer i sit CPR-nummer, så man juridisk matcher det køn, man føler sig som. Dette muliggør også at få et nyt navn, der passer til ens kønsidentitet
     
  • Siden 2014 og frem til august 2020 havde i alt 1549 danskere ansøgt om at skifte juridisk køn
     
  • For at skifte juridisk køn kræver det, at man indsender en skriftlig erklæring om, at man oplever at tilhøre det modsatte køn. Man skal være fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet
     
  • Herefter løber en refleksionsperiode på seks måneder, hvorefter man skriftligt og endeligt kan bekræfte sin ansøgning

    Kilde: Rigshospitalet, Social- og Indenrigsministeriet

Det rigtige stempel
Først sidste år kunne Alexander springe ud som den, han altid har følt sig som. Han søgte om nyt cpr-nummer og venter nu på at få det godkendt, da der er en betænkningsperiode på et halvt år. I dag modtager han også hormonbehandling som en del af sin transition.

Alexander Bai Olsen mener, at der er alt for lidt fokus på køn og identitet i folkeskolen, og at det er derfor, at mange ytrer sig så fordomsfuldt om transkønnede og køn i det hele taget.

Den værste oplevelse havde han, da han søgte ind som værnepligtig og blev afvist. Ifølge Alexander selv fik han beskeden, at 'han kunne komme tilbage, når han var færdig med sit kønsskifte'.

- Et kønsskifte er jo ikke noget, man bliver færdig med, det er et livslangt forløb. Det fik mig til at føle mig helt forkert, og de slukkede min drøm på den allermest nederen måde, fortæller han.

Mor til transkønnet: Der skal slet ikke være en aldersgrænse

Det ændrer sig ikke
I dag holder Alexander sabbatår og arbejder på et plejehjem, og til sommer skal han på højskole. I fremtiden drømmer han om at arbejde for at udbrede viden om det tabu, han nu selv har været med til at bryde.

- Mange mener, at børn slet ikke er i stand til at tage stilling til et juridisk kønsskifte. Har de ikke en pointe i, at det er bedst at vente, til man bliver voksen?

- De, der siger sådan, er altid de typer, der mener en hel masse om et emne uden at vide en skid om det. 'Ej, så vil jeg også identificere mig som en gulerod,' siger de så. De bliver grove og kolde i stedet for at prøve at forstå.

Han glæder sig til, at hans cpr-nummer i april kommer til at svare til den person, han altid har følt sig som.

- Jeg ser og identificerer mig selv 100 procent som dreng. Jeg vil aldrig kaldes 'hun' igen.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus
 

Sociolog: Derfor er det en god idé at sænke aldersgrænsen

Foto: Institut for Menneskerettigheder
Foto: Institut for Menneskerettigheder
 

Morten Emmerik Wøldike er sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og ligestilling.

Han fortæller, at instituttet støtter forslaget om at sænke aldersgrænsen for juridisk kønsskifte.

- Det kan løse et problem, som disse børn og unge oplever som rigtig hårdt, på en forholdsvis enkel måde. Det kan godt være, at det er en mindre administrativ ting, men erfaringen er, at det har en stor betydning for barnet og familien og den måde de bliver mødt på og set på i hverdagslivet.

- I mødet med skole, fritidsliv og myndigheder er det opslidende hele tiden at skulle forklare, at man er den man er, selv om ens papirer siger noget andet, fortæller Morten Emmerik Wøldike.

Han peger på, at forskning på området viser, at børn allerede før teenageårene ofte har en helt fast opfattelse af deres kønsidentitet.

- Der er naturligvis et hensyn at tage i forhold til at beskytte børn mod at tage store beslutninger, før de er parate til det. Men det er jo allerede sådan i dag, at børn og unge under 18 år kan blive henvist til kønsmodificerende medicinsk behandling i sygehusvæsenet.

Desuden er det meget begrænset, hvad det vil få af negative konsekvenser at sænke aldersgrænsen for juridisk kønsskifte, mener Morten Emmerik Wøldike.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at en ændring af et cpr-nummer ikke er irreversibelt. Det kan laves om igen, skulle man fortryde. Det er en mindre administrativ ting, som gør en stor forskel for den enkelte, siger han.

Han kan derfor ikke se noget problem i at ændre loven.

- Der er tale om en lille gruppe, der har et stort ønske, fordi det giver dem udfordringer i hverdagen. Det handler om at give barnet en ro til og mulighed for at leve, som det gerne vil og ser sig selv, siger Morten Emmerik Wøldike.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter