Før pressemøde: Medie afslører NASA's hemmelighed

NASA har fundet tegn på, at der findes vand på Mars. Det skriver amerikansk medie

Her fortæller NASA om de nye oplysninger

Et nyt NASA-studie viser de stærkeste indikationer på, at der findes flydende saltvand på Mars. Det skriver det amerikanske medie NBC News, der har fået indsigt i rumagenturets rapport forud for pressemødet.

- Vand er essentielt for liv, som vi kender det, står der ifølge det amerikanske medie i rapporten

- Tilstedeværelsen af flydende vand på Mars har astrobiologisk, geologisk og hydrologisk betydning, og vil sandsynligvis have betydning på fremtidig menneskelige besøg, lyder forskernes konklusion endvidere.

Et teknisk fund
På pressemødet, som du kan følge med i her på Ekstra Bladet, vil NASA give detaljer om 'et kæmpe videnskabeligt fund' fra den igangværende udforskning af planeten, som agenturet beskriver det under overskriften 'Mars-mysterium løst'.

Flere medier har spekuleret i, at det kan være det evigt tilbagevendende spørgsmål om, hvorvidt der er vand på planeten, som agenturet har fundet et svar på. Fund af vand på planeten kan være med til at opklare, hvorvidt der er en form for liv på Mars.

Og disse antagelser viser sig sandsynligvis at være rigtige, hvis man tager NBC News ord for gode varer.

Se også: Ekspert: Nu kommer der svar på Mars-mysterium

Selvom Nasa omtaler pressemødet som løsningen på et "Mars-mysterium", så forventer astrofysiker Morten Bo Madsen, at der tale om et teknisk fund, der beviser forekomst af flydende vand.

- Et nyt studie har vist, at der er mulighed for, at vandet på planeten kan begynde at flyde, fordi det indeholder vandholdige salte. Derfor er nyheden nok mest interessant for rumnørder, siger han.

33 kommentarer
Vis kommentarer