LIVERPOOL (Ekstra Bladet): 45 år efter The Beatles gik i opløsning, er det tætteste, man kan komme på historiens bedste band, vel en koncert med Paul McCartney i Liverpool.
Men den store fjerdedel af De Fabelagtige Fire var langt fra fordums format.
McCartney blev født tæt på Anfield få kilometer væk fra Echo Arena Liverpool i 1942, så det er ved at være noget tid siden, han har kunnet synge ‘When I’m Sixty-Four’.