Før var det gratis: Nu tager de 1400 kroner for adgang til populært badeanlæg

En aftale mellem kommunen og foreningen Det Kolde Gys betyder, at det nu koster penge at bade på Helgoland.

Foto: Jens Panduro/POLFOTO
Foto: Jens Panduro/POLFOTO

Normalt er det gratis at nøgenbade ved det kommunale badeanlæg Helgoland på Amager ved København fra Sankt Hans til september.

Men fra i år koster det 1400 kroner.

Det skriver DR P4 København.

På med løbeskoene og ud med sukkeret. Det er ikke for sent, at få gjort kroppen fuldstændig sommerklar. Foto: AP Krop og træning Du kan nå det endnu: Sådan smider du fem kilo inden ferien

En aftale mellem Københavns Kommune og foreningen Det Kolde Gys betyder nemlig, at man fra i år skal være medlem af foreningen for at bade nøgen ved Helgoland.

Det vækker harme blandt flere af Helgolands brugere, heriblandt Jakob Hedegaard, der har startet en underskriftindsamling mod de nye regler.

- Nu har Københavns Kommune brugt 25 millioner kroner på at opføre Helgoland og så laver de lige pludselig sådan en mærkelig aftale med Det Kolde Gys, der lukker adgangen for offentligheden. Det bryder med årtiers tradition, siger han til DR P4 København.

Et medlemskab af Det Kolde Gys koster 800 kroner i indmeldelsesgebyr og yderligere 600 kroner i kontingent.

Jakob Hedegaard er selv medlem, men han synes, det er mange penge, hvis man kun bruger anlægget et par gange i løbet af sommeren.

Der er masser af penge at Foto: All Over/Maksym Yemelyanov Tips og guides Spar 1000 kr. på din næste mobil

- Jeg synes, det er trist for København.

- Der kommer også rigtig mange turister derude, der nyder at komme og bade nøgen, og jeg synes det er vigtigt, at København har det at byde på, siger han til DR P4 København.

De nye regler vækker også forundring blandt politikerne.

Radikales gruppeformand i København, Tommy Petersen, er parat med et forslag om at ændre aftalen, så Helgolands nøgenbad igen kan besøges uden medlemskab om sommeren.

- Det er en helt absurd beslutning. Helgoland er en vigtig bastion for det danske frisind, og så er det et kommunalt anlæg, som skatteyderne har betalt for, siger han til DR P4 København.

Formand for Det Kolde Gys, Kirsten Monrad, forstår ikke utilfredsheden med, at man skal være medlem for at nøgenbade på Helgoland.

- Man kan bare melde sig ind. Vi er i forhandlinger med Københavns Kommune om en løsning, mere kan jeg ikke sige, siger hun til DR P4 København.

Er farvel til kabel-tv betyder ikke sort skærm. Du får derimod større frihed og meget mere for pengene, når du streamer indhold til dit fjernsyn. Tech Tusindvis har allerede gjort det: Drop dit kabel-tv i dag og få meget mere fjernsyn

204 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere