Så er der nyt fra Elon Musk, som har været ramt af diverse shitstorme, efter han overtog lederskabet af det sociale medier Twitter i sidste måned.
Nu har tech-milliardæren nemlig begivet sig ud i en åben krig mod tech-mastodonten Apple. Det sker i en række tweets, som Elon Musk har lagt op mandag aften.
I et af de tweets, langer Elon Musk ud efter Apple, og beskylder dem for at true Twitter.
'Apple har truet med at tilbageholde Twitter fra App Store, men de vil ikke fortælle os hvorfor', skriver Elon Musk.
I et andet tweet skriver tech-milliardæren, at Apple stort set ikke reklamerer på Twitter mere, og beskylder dem for at 'hade ytringsfrihed.'
Læs også: Sådan bruger verdens rigeste deres enorme formuer
Elon Musk lover store omstruktureringer i Twitter og fyrer halvdelen af medarbejderne
Hemmelig skat
Konflikten mellem Apple og Twitter startede allerede i sidste uge, da Elon Musk offentliggjorde et tweet, hvori han udstillede Apple for at putte en 'hemmelig skat på 30%' på alt på App Store.
En udtalelse, som han lagde op på Twitter igen mandag aften.
Derudover kunne mediet CNBC også fortælle i sidste uge, at Twitters konflikt med Apple og Google angiveligt skyldes, at nogle af de ændringer som Elon Musk ønsker at gennemføre på Twitter, kunne ende med at overtræde Apple og Googles regelsæt for apps.
Men det vil Elon Musk altså ikke finde sig i, tyder det på.
Hellere krig end skat
Apple har endnu ikke været ude med et officielt svar på Elon Musks kritik, men det lader til, at vi kan forvente lidt af en tech-konflikt.
Men det har Elon Musk det tilsyneladende fint med.
Han har i hvert fald tweetet et billede, hvor han klargør, at han hellere vil 'gå i krig' end at 'betale 30% i skat'.
Læs også: Sådan blev Elon Musk verdens rigeste