Først regn men så ...

Vil man have sol, skal man væbne sig med en smule tålmodighed. Sommervejr på vej

Alt godt kommer til den, der venter. Foto: Jonas Olufson
Alt godt kommer til den, der venter. Foto: Jonas Olufson

Søndagen igennem bliver det en våd fornøjelse, hvis man bevæger sig udenfor, da regn og skyer kommer til at bade det ganske land.

Men når vi lidt længere hen på ugen, kan vi være så heldige at få sommervejr.

Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Klaus Larsen til Ekstra Bladet.

Resten af søndagen kan man forvente op til 15 millimeter regn. Bornholm går som det eneste sted fri.

- En forholdsvis våd dag, men i løbet af eftermiddag kommer opklaringen nede fra sydvest, siger han.

Tålmodighed
Vil man have sol, skal man væbne sig med en smule tålmodighed.

- I starten af næste uge bliver det mest skyet. Jyderne kan endda få byger. Tirsdagen byder også på byger.

Mens så ...!

- Onsdag bliver det noget bedre, hvis man altså ikke bor i Nordjylland, siger Klaus Larsen.

- Der kommer sol i det meste af landet. Torsdag og fredag ser det ud til, at vi kommer ind i en stabil periode med sol.

Temperaturerne kommer til at svinge mellem 18-23 grader.

Så vi får altså sommervejr?

- Ja. Men det kan også blive lidt blæsende. Dog med udsigt til tørvejr og sol til hele landet, lyder den opmuntrende melding, hvis man er til solrigt dansk sommervejr.

39 kommentarer
Vis kommentarer