Første gang i 13 år: Nordkoreansk diktator får besøg af popdivaer

For første gang er en nordkoreansk leder til koncert med sydkoreanske kunstnere, siger ministerium.

Den sydkoreanske popgruppe Red Velvet optrådte søndag for Kim Jong-un i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang. Foto: AP
Den sydkoreanske popgruppe Red Velvet optrådte søndag for Kim Jong-un i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang. Foto: AP
Følg Samfund

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, var sammen med sin hustru og sin søster blandt hundredvis af nordkoreanere, der søndag var til koncert med sydkoreanske popkunstnere.

Koncerten, der har fået titlen "Foråret kommer", fandt sted i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang. Arrangementet ses som endnu et skridt i retning af en optøning mellem Nord- og Sydkorea.

Ifølge kulturministeriet i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, er Kim Jong-un den første nordkoreanske leder, der har været til koncert med sydkoreanske kunstnere.

Ifølge Sydkoreas kulturminister Don Jong-whan var det en begejstret diktator, der nød forestillingen:

- Han viste meget interesse under showet og spurgte ind til sangene og teksterne, siger han ifølge det britiske medie The Guardian.

Sydkoreanske popsangere har ikke optrådt i Nordkorea siden 2008.

Artikel fortsætter under billedet ...

I marts offentliggjorde Sydkorea en plan om at sende 160 kunstnere til Nordkorea for at bløde det anstrengte forhold mellem nord og syd op. Foto: AP/Lim Tae-hoon
I marts offentliggjorde Sydkorea en plan om at sende 160 kunstnere til Nordkorea for at bløde det anstrengte forhold mellem nord og syd op. Foto: AP/Lim Tae-hoon

Optøning af forhold
Blandt publikum var også den nordkoreanske leders søster Kim Yo-jong og Nordkoreas ceremonielle statschef, Kim Yong-nam.

Årets vinter-OL var begyndelsen på optøningen mellem de to Korea'er.

I slutningen af april er der arrangeret et topmøde mellem landenes ledere. Det er kun det tredje af sin slags nogensinde. De seneste møder på så højt niveau var i 2000 og 2007.

Søndagens koncert blev optaget og forventes at blive vist på tv i begge lande.

Popgrupperne bag søndagens koncert, herunder den populære pigegruppe Red Velvet, giver en koncert mere i Nordkorea på tirsdag.

Sydkoreanske medier har været spændte på, hvordan nordkoreanerne vil reagere på Red Velvet.

Efter koncerten talte Kim Jong-un med nogle af de optrædende.

- Vi bør holde kultur- og kunstarrangementer oftere, sagde den nordkoreanske leder ifølge flere af de tilstedeværende journalister.

Han bad angiveligt også nogle af kunstnerne foreslå den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, at et lignende arrangement bliver stablet på benene i Seoul til efteråret, skriver nyhedsbureauet AP.

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind