Første gang nogensinde: Sygt barn får aktiv dødshjælp

Der er for første gang nogensinde blevet givet aktiv dødshjælp til et uhelbredelig sygt barn

Et barn har for første gang fået fred ved hjælp af aktiv dødshjælp i Belgien.

Det skriver den belgiske avis Het Nieuwsblad.

Formanden for den føderale kommission for aktiv dødshjælp Wim Distelman har bekræftet til den belgiske avis, at der i denne uge er blevet ydet aktiv dødshjælp til en mindreårige.

Han oplyser ikke barnets alder, men at der har været tale om et barn, som har lidt af en uhelbredelig sygdom og som selv har bedt om hjælp til at forlade verden.

Kun i særlige tilfælde
Belgien har i 2014, som det eneste land i verden, indført en lov, der giver mindreårige mulighed for at bede om aktiv dødshjælp. En lov som inden den blev gennemført, skabte stor debat i det belgiske parlament. 

- Heldigvis er det meget få børn, som kvalificerer sig, men det betyder ikke vi skal nægte dem retten til en værdig død, siger professor Wim Distelmans, formand for den føderale kommission for aktivs dødshjælp, til Het Nieuwsblad.

Ifølge loven er det barnet selv, som skal give klar og gentagende besked om, at de ønsker at få aktiv dødshjælp.

Derefter bliver beslutningen truffet på grundlag af grundige undersøgelser af eksperter omkring barnet psykiske og fysiske tilstand.

Professor Wim Distelmans understreger til Het Nieuwsblad, at der 'kun i særlig og håbløse tilfælde' bliver tilbudt aktiv dødshjælp.

Beslutningen skal udover eksperterne også godkendes af barnet læger og forældre.

Det eneste andet land, hvor der findes aktiv dødshjælp til børn er i Holland. Her gælder loven dog kun for mindreårige mellem 12-18 år.