Første land i verden: Indfører Bitcoin som valid valuta

El Salvador vil som det første land i verden indføre Bitcoin som valid valuta

Få en forklaring på fidusen ved kryptovaluta her.

El Salvador vil som det første land i verden indføre Bitcoin som valid valuta.

Det skriver BBC.

El Salvador bruger i forvejen den amerikanske dollar som den officielle valuta i landet, men vil altså nu indføre Bitcoin som en ligeværdig valuta.

Nayib Bukele, præsident i El Salvador, vil som den første indføre Bitcoin som valid valuta i landet. Foto: Ritzau/Scanpix
Nayib Bukele, præsident i El Salvador, vil som den første indføre Bitcoin som valid valuta i landet. Foto: Ritzau/Scanpix

Ifølge præsident Nayib Bukele vil indførelsen af kryptovalutaen gøre det nemmere for de salvadoranere der bor i udlandet, at sende penge hjem.

- På den korte bane vil det skabe jobs og hjælpe tusinder uden for landets økonomi, sagde præsidenten på en konference i Florida for nylig.

Ydermere understreger han, at indførelsen kunne være med til at gøre det attraktivt for udenlandske investorer, at investere i landet.

Mere end to millioner salvadoranere bor uden for El Salvadors grænser, men sender stadig penge hjem, hvilket udgør omkring 20 procent af det mellemamerikanske lands GDP, ifølge BBC.