Første skoledag: Mors før/efter-billede af datteren går viralt

Billederne af 5-årige Lucie før og efter sin første dag i skole er blevet delt tusindvis af gange på de sociale medier

Fem-årige Lucie Falconers første skoledag-billeder er blevet delt mere end 10.000 gange. Foto: Privat
Fem-årige Lucie Falconers første skoledag-billeder er blevet delt mere end 10.000 gange. Foto: Privat

Jillian Falconer, en mor til fire fra Glasgow i Skotland, tog et billede af sin datter, femårige Lucie Falconer, lige inden hun bevægede sig ud på sin første skoledag.

På billedet kigger den lille skotske pige spændt og måske en anelse nervøs ind i kameraet, velfriseret og med sløjfe i håret og skoleuniformen i de rette folder.

Lucie lige inden første skoledag i 2. klasse. Foto: Privat
Lucie lige inden første skoledag i 2. klasse. Foto: Privat
 

Men ganske få timer senere havde billedet ændret sig en del.

Jillian Falconer delte for nylig de to helt forskellige billeder - før og efter lille Lucies første skoledag - på Facebook, hvor de hurtigt gik viralt på det lokale medie Barrhead News' Facebook-side.

Det skriver BBC.

'Ikke noget særligt'
På efter-billedet ligner den lille skolepige nemlig en, der har haft en hård og udfordrende dag, med de små sokker i forskellig højde, krøllet skjorte, løbsk slids, skævt slips og frisuren helt ude af kontrol. Hun kommer gående mod sin mors kamera med et træt og næsten anstrengt udtryk i ansigtet, cardiganen på flugt ned over skulderen og enhjørninge-rygsækken hængende i en strop på den ene arm.

Lucie efter første skoledag i 2. klasse. Foto: Privat
Lucie efter første skoledag i 2. klasse. Foto: Privat
 

Billederne var en så nøjagtig beskrivelse af en god, men udmattende første dag, at mor Jillian ikke kunne dy sig for at lægge dem ud på de sociale medier.

Da hun så sin datter komme hjem i den tilstand mandag eftermiddag, spurgte hun, hvad hun havde lavet i skolen den dag.

- Ikke noget særligt, lød det korte svar ifølge Jillian Falconer.

- Hun elsker virkelig at gå i skole, og dette var hendes første dag i P2 (2. klasse, red.), så hun elskede bare at have sine nye ting på, fortæller moren. Hun tilskriver datterens tilstand, at de dygtige lærere havde udsat eleverne for en masse aktiv læring allerede på den første dag efter sommerferien.

Delte først med vennerne
Hun fortæller, at hun ofte morer sig med at tage den slags ikke-opstillede billeder af sine fire børn.

- Hvis jeg havde spurgt hende, om jeg måtte tage et billede, ville hun have sagt nej, fordi hun så så rodet ud. Hun elsker at være ren og den slags, siger Jillian Falconer til BBC.

Hun sendte først før- og efter-billederne til Lucies far, da han skrev og spurgte, hvordan hendes første dag havde været.

- Han syntes, det var vildt sjovt, så vi delte det med venner og familie på vores Facebook, fortæller moren, der derefter sendte billederne til Barrhead News, hvor de gik viralt.

- Jeg tror ikke helt, de havde regnet med, at de ville komme så langt ud, siger hun.

159 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere