Førtidspensionister vinder millioner i Lotto

Et ægtepar fra Ishøj blev millionærer sidste weekend

Et ægtepar på førtidspension vandt 7 millioner kroner i lørdagens Lotto-udtrækning. (Foto: POLFOTO/Thomas Borberg)
Et ægtepar på førtidspension vandt 7 millioner kroner i lørdagens Lotto-udtrækning. (Foto: POLFOTO/Thomas Borberg)
Følg Samfund

Lørdag aften havde et ægtepar fra Ishøj held i sprøjten. De vandt nemlig syv millioner kroner, men først den følgende onsdag gik det op for ægteparret, at de var blevet millionærer. Det fortæller en af de glade vindere i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

- Jeg havde skrevet tallene ned onsdag eftermiddag for ikke at få dem blandet sammen med Onsdags Lotto-tallene, men jeg tjekkede dem først senere på aftenen. Da jeg sad med kuponen, så jeg, at der var fire rigtige på den første række, og så faldt øjnene ned på tredje række, hvor jeg kunne se, at de fire første tal også passede. Der var fire rigtige. Fem rigtige. Så sagde jeg til min søn, der sad ved siden af: Der er sgu seks rigtige. Og så kiggede jeg ekstra grundigt på det sidste tal og råbte: Der er syv rigtige. Vi har vundet 7.000.000 kroner.

Vinderne er et ægtepar i slutningen af 40'erne med tre børn, som nu ser frem til at få opfyldt tre af deres drømme.

- Vi vil betale vores gæld ud. Vi vil have en bil, det har vi ikke haft råd til. Vi er førtidspensionister, og fysikken har også gjort det vanskeligt at komme rundt med offentlig transport. Og så vil vi have en bolig i stueplan. Min hustru døjer med at gå, og vi bor i etagebolig, men nu skal vi have et hus og bo ved jorden, fortæller manden til Danske Spil.

Parret har dog allerede fået opfyldt én af deres drømme. De har været hos bilforhandleren og købe en splinterny Mercedes, som de får i den kommende uge.

- Jeg er helt vildt glad. Vi kan få opfyldt alle vores drømme. Pengene falder på det helt rigtige sted, og jeg er over-over-overglad, forklarer han.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.