Føtex tager 'første' skridt: Dropper engangsplastik

Fra nytår er det ikke længere muligt at købe plastikbestik i supermarkedet

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Hvert år køber kunderne i føtex 25 millioner knive, gafler, kopper, glas, sugerør og tallerkner af plast, men fra nytår er det slut

Det skriver supermarkedet i en pressemeddelelse.

Beslutningen er ifølge firmaet taget af hensyn til naturen.

- Vi ved, at miljø og dyreliv lider under det store forbrug af plastik, og vi gøre alt for at udfase plast, hvor det ikke er nødvendigt. Derfor vil vi senest fra nytår have erstattet alt engangsservice i plast, så kunderne i stedet kan købe mere bæredygtige alternativer.

- Det er første skridt, og vi vil følge op med nye initiativer, der kan bekæmpe plastforurening, siger Thor Jørgensen, direktør i føtex, i pressemeddelelsen.

Han ved dog godt, at supermarkedet kommer til at lide en smule last, da man endnu ikke har fundet et brugbart alternativ til danskernes skovture og børnefødselsdage.

- Det er en stor udfordring, men med beslutningen vil vi også lægge pres på os selv. Vi må erkende, at vi i dagligvarehandlen sammen med kunderne kan gøre en stor og positiv forskel, når det gælder om at spare miljøet for plastik. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at finde alternativer, siger Thor Jørgensen.

For nogle uger siden blev der sat en forsøgsordning i gang på Fyn, hvor Netto-butikkerne satte pant på deres plastikposer. Poserne ville fremover koste 50 øre mere.

Til gengæld kan kunderne vælge at aflevere brugte plastikposer og få en krone tilbage per pose. Forskellen bliver betalt af Netto.

Dansk Supermarked Group samarbejder i øjeblikket med WWF Verdensnaturfonden, og initiativet er en del af et nyt femårigt samarbejde.

212 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere