Fogh på tur med barnebarnet: Skulle se maleri af morfar

Onsdagen bød på 22 grader i København, og det gav anledning til, at Anders Fogh Rasmussen nød en is i skyggen med sit seksårige barnebarn

Udover besøget i isbutikken var Marcus med sin morfar en tur på McDonalds og i Lego-butikken (Læserfoto).
Udover besøget i isbutikken var Marcus med sin morfar en tur på McDonalds og i Lego-butikken (Læserfoto).

Når der er sol og sommer, står menuen ofte på masser af is.

Men i en hverdag, hvor mor og far har travlt med at passe deres arbejde, er det godt, at bedsteforældrene kan træde til.

Og selv om man hedder Anders Fogh Rasmussen og tidligere har været Danmarks statsminister og NATO's generalsekretær skal der ind i mellem være tid til en hygge-dag med barnebarnet.

Seksårige Marcus var onsdag på tur med sin morfar, og her blev der tid til en is i skyggen.

- Jeg holder en kort is-pause med mit barnebarn Marcus. Vi kom fra Christiansborg, hvor vi havde været oppe i Tårnet, overværet Folketingets debat og set maleriet af morfar, skriver Anders Fogh Rasmussen i en mail til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Inden da havde vi spist på McDonalds, og inden vi tog hjem, var vi inde i en Lego-butik for at købe noget Ninjago.

Anders Fogh Rasmussen fortæller samtidig, at han af og til tager sådanne ture med sine børnebørn.

Udover Marcus er han også morfar til Martha på syv år.

Til daglig arbejder Anders Fogh Rasmussen som rådgiver i sit eget konsulentfirma Rasmussen Global.

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere