Folk advarer mod 'Jayden K. Smith': Bare rolig - Det er fup

De seneste par dage har utallige mennesker verden over modtaget advarsler på Facebook om en hacker - Nu er advarslen også nået til Danmark

Følg Samfund

I øjeblikket florerer en kæde-besked, der advarer om en hacker kaldt 'Jayden K. Smith' på de sociale medier. Facebook-brugere videresender beskeden til deres netværk, men selvom det er velment, ender de faktisk med at spamme deres venner. Det er nemlig fup og fidus.

Det skriver blandt andet Independent.

I beskeden står der:

'Fortæl venligst alle personer i din messenger liste for ikke at acceptere Jayden K. Smith venskabsforespørgsel. Han er en hacker og har systemet forbundet til din Facebook-konto. Hvis en af dine kontakter accepterer det, bliver du også hacket, så sørg for, at alle dine venner kender det. Tak. Videresendt som modtaget. Hold fingeren nede på beskeden. Nederst i midten vil det sige fremad. Hit det og klik derefter på navnene på dem i din liste og det vil sende til dem'.

Artiklen fortsætter under billedet..

Her et screenshot af beskeden, der er i omløb. Ekstra Bladet har talt med Steffen Clausen, der har modtaget 50 af slagsen bare i dag. Han er mildest talt ved at være lidt træt af det. Screenshot: Steffen Clausen
Her et screenshot af beskeden, der er i omløb. Ekstra Bladet har talt med Steffen Clausen, der har modtaget 50 af slagsen bare i dag. Han er mildest talt ved at være lidt træt af det. Screenshot: Steffen Clausen

Selvom advarslen kan fungere som en fin påmindelse om, at man ikke skal godkende alle og enhver på Facebook, er der altså ingen fare på færde. Jayden K. Smith eksisterer nemlig ikke, og han er i hvert tilfælde ikke hacker.  Og selv hvis han var, ville han ikke være i stand til at hacke dine venners konti på den måde.

Nonsens
Facebook-siden 'Undgå virus og spam' er også ude og 'advarer' om spam-beskeden, og de henviser blandt andet til, at beskeden med al sandsynlighed er oversat med Google Translate.

Derudover påpeger de, at det der 'ren nonsens at dele den slags falske advarsler imellem Facebook-brugere'. Læs årsagerne herunder:

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.