Folk elsker den turkisblå sø: Men den gemmer på en farlig hemmelighed

Instagram-brugere valfarter intetanende til den smukke sø for at tage selfies

En fantastisk smuk turkisblå sø, der er et meget populært selfie-sted, er nu blevet afsløret som en affaldsplads for et nærliggende kul-kraftværk.

Den menneskeskabte sø ved byen Novosibirsk i Rusland har tiltrukket hundredevis af Instagram-brugere, der valfarter til den turkisblå sø for at få taget det perfekte selfie-billede. Søen minder nemlig umiddelbart om et tropisk paradis. Men det kan faktisk være farligt for helbredet at komme i kontakt med vandet i søen.

Det skriver flere medier, heriblandt Independent og BBC.

Den unge mand får her den perfekte selfie. Men vandet er altså en giftig affaldsplads. (Foto: Ritzau Scanpix)
Den unge mand får her den perfekte selfie. Men vandet er altså en giftig affaldsplads. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

Firmaet 'Siberian Generating Company' har nu offentliggjort en advarsel, efter at de er blevet opmærksomme på de mange selfies, der tages på kul-kraftværkets affaldsplads:

'Det er faktisk en affaldsplads fra et nærliggende lokalt kul-kraftværk. Og man skal under alle omstændigheder undgå al kontakt med vandet'.

Firmaet advarer også mod, at søbunden er meget lumsk. Den består nemlig af mudder, som det kan være næsten umuligt at komme fri af, hvis man er alene.

Den kunstige affaldssø har i øvrigt sin helt egen hjemmeside for fanatiske selfie-nørder. Her kan man studere et hav af selfies fra den turkisblå sø.

Herunder har en pige iklædt en bikini lagt et billede ud på hjemmesiden:

En bruger laver i øvrigt sjov med, at søen er giftig. Hun skriver kort og godt:

'Det er ikke Tjernobyl, selvfølgelig. Men det er stadig farligt'.

En anden bruger har lagt et billede ud, hvor han sidder på et oppusteligt badedyr midt på søen. Han skriver:

'Jeg har tungen lige i munden. Det er ikke farligt at svømme her. Men næste dag blev mine ben røde, og de kløede i to dage. Men hvad gør man ikke for den perfekte selfie'.

Herunder kan du se endnu en pige, der bruger søen som baggrund:

Vis dette opslag på Instagram

Photo: @max_zoomer

Et opslag delt af Новосибирские Мальдивы (@maldives_nsk) den

Så smuk er søen uden selfie-folk. (Foto: Ritzau Scanpix)
Så smuk er søen uden selfie-folk. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

88 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere