Folk jagter pokémonner på Jens' datters grav: - Det er smagløst

Spillet Pokémon Go er ikke officielt kommet til Danmark, men folk render alligevel allerede rundt og jagter de virtuelle væsner over det hele

Følg Samfund

SENESTE: Nu er spillet officielt i Danmark - se hvordan du får det her

Pokémon Go har taget verden med storm, og siden mobil-spillet blev lanceret i sidste uge, har millioner jagtet pokémonner på gader og stræder i den virkelige verden ved hjælp af et spil på deres mobil.

Det har siden skabt en del problemer. Flere er kommet til skade, fordi de er vandret direkte ind i vejskilte, mens de kiggede ned på pokémonnerne på skærmen, og nu er danske Jens Næsland fra København stødt på endnu en ting, der vækker harme hos ham på grund af spillet.

De render rundt på hendes grav
- Jeg mistede min ene datter for tre et halvt år siden. Dengang begravede vi hende på Assistens Kirkegård på Nørrebro, og nu render folk rundt og jagter pokémonner oven på hendes grav, siger Jens Næsland til Ekstra Bladet.

Jens Næsland kan godt forstå, at folk gerne vil spille et sjovt spil.

- Men det er simpelthen smagløst, at de render rundt oven på gravstederne for at finde pokémonner, der alligevel kun findes i deres telefoner.

- Jeg synes sgu ikke, det er i orden, siger Jens Næsland.

[No available link text]
Se her, hvordan Rasmus og Jacob fra København spiller Pokémon Go - og har gået talrige kilometer for at finde de bedste virtuelle 'fangster'. Videoreportage: Heine Jørgensen

Artiklen fortsætter under billedet:
Skrmbillede 2016-07-11 kl. 20.41.59.png 

Spillere går amok i Pokémon Go - - Det her bliver megastort

Ikke en legeplads
Assistens Kirkegård består både af park og gravsteder. Firmaerne bag spillet har i første omgang ingen indflydelse på, hvor folk danner de her steder med tilgængelige pokémonner.

- Men en gravplads er ikke en legeplads. Jeg er ligeglad med, om de render rundt på fortovene eller parkerne efter de her figurer, men de skal ikke gøre det på min datters grav, siger Jens Næsland.

Han har valgt at fortælle Ekstra Bladet om sin forargelse, fordi han håber, at det vil få folk til at respektere gravfreden.

- De må jo gerne spille spillet. Jeg synes bare ikke, at de skal gøre det på gravene, siger han.

[No available link text]
Sådan bliver spillet officielt lanceret. Video: YouTube/Niantic

Kultstatus på nul komma fem
Pokémon Go blev lanceret 6. juli og siden har spillet nærmest allerede fået kultstatus. Det på trods af, at det ikke officielt er tilgængeligt i Danmark før til august.

Der er dog metoder til, hvordan man alligevel kan hente spillet ned på sin telefon her i Danmark. Det kan du læse mere om ved at trykke her.

Sådan virker Pokémon Go

SENESTE: Nu er spillet officielt i Danmark - se hvordan du får det her

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind