Folketingspolitiker revser curlingforældrer efter lærerfyring

En lærervikar fra Nordjylland kom i går i centrum, efter han havde vist en krigsfilm for 4. klasseselever. Nu raser debatten om lærerens efterfølgende fyring

'Savior' er i blandt andet Norge forbudt for børn under 18. En lærervikar har vist filmen for 10-årige børn.

Onsdag blev en lærervikar fra Gudumholm Skole bortvist efter han tirsdag viste en krigsfilm for en fjerdeklasse på skolen.

Bortvisningen skete efter, at flere urolig forældre havde kontaktet skolen, der efterfølgende stillede psykolog-hjælp til rådighed for de af børnene, man mente havde brug for det efter episoden.

Filmnyheder - 8. okt. 2015 - kl. 10:24 Vikaren fra Helvede: Så brutal er krigsfilmen han viste 10-årige

Fyringen af lærervikaren samt psykologhjælpen til børnene har dog fået debatten om curling-forældrer og vat-børn til at rase på de sociale medier og ikke mindst på Ekstra Bladets debat-side Nationen!

Folketinget blander sig
Men det er ikke kun i kantiner rundt om i landet, at sagen er blevet heftigt debateret.

Sagen er nu endt helt inde på Christiansborgs bonede gulve, hvor den socialdemokratiske folketingspolitiker Christian Rabjerg Madsen nu blander sig i debatten.

Han har kun hovedrysten tilovers for skoleledelsens reaktion.

Se også: Lærervikar ikke ene om fejl med krigsfilm

- Jeg synes, man skal passe på børn, men voksne skal opfører sig som voksene og det gør de ikke i denne sag. Man bør ikke vise denne film, men jeg tror der kommer flere problemer ud af det, at man fyrer læreren, siger han til Ekstra Bladet efter han har ytret sig kritisk på Facebook om forløbet.

Forvrænget forhold til krisehjælp
- Børnene bliver dobbelte ofrer i denne sag. Først skal trækkes igennem det filmiske voldsorgie, og bagefter skal de så opleve at læreren bliver fyret. Det skaber uro i klassen og samtidig giver man børnene et forskruet forhold til, hvornår man i sin videre færd i livet kan forvente, der bliver stillet en krisepsykolog til rådighed, siger S-politikeren.

Også blandt almindelige danskere har skolens reaktion vakt undren:

-  Vor Herre bevares. Vi så  'Intet nyt fra Vestfronten' og den slags i '70erne. Ingen af os var i nærheden af at trænge til psykologhjælp. Det virker, ja, sygt på mig. Curling-børn som er ofre, grundet deres curlingforældre, skriver Torben Lyneborg Eriksen på Ekstra Bladets Facebook-side efter vi igår aftes delte historien på nettet.

Filmen Savior tager sit udgangspunkt i krigen på Balkan i starten af 90'erne´(Foto: Presse) Samfund - 7. okt. 2015 - kl. 22:04 Lærervikar fyret: Elever tilbudt psykologhjælp efter krigsfilm

Heller ikke Ivan Dahlberg er enig i skolens ageren:

- I 8. klasse fik vi forevist en film med en lungeoperation, hvor en rygerlunge blev fjernet, to besvimede pga. den meget blod, ingen fik psykologhjælp.

Hvilke film så du i folkeskolen og hvad mener du om skolens reaktion? Deltag i debatten.

236 kommentarer
Vis kommentarer