Folketingspolitikere vender blikket mod Movia

Transportminister Ole Birk Olesen har modtaget tre §20-spørgsmål om hans holdning til Movias afskaffelse af trykte informationer ved stoppestederne

I den nederste af de tre hvide 'ruder' på informationstavlen plejede man at kunne se køreplanen, men i december sidste år besluttede Movia at afskaffe den service. Foto: Jonas Olufson
I den nederste af de tre hvide 'ruder' på informationstavlen plejede man at kunne se køreplanen, men i december sidste år besluttede Movia at afskaffe den service. Foto: Jonas Olufson

Det begyndte med en positiv pressemeddelelse, men nu er sagen om manglende buskøreplaner endt på transportministerens bord.

3. december udsendte Movia en pressemeddelelse, hvor trafikselskabet stolt kunne løfte sløret for, at busstoppestedernes trykte trafikinformation fremover ville blive erstattet med én der er liveopdateret.

Men der gik ikke længe, før kritikerne af beslutningen meldte sig på banen. Først var det Ældre Sagen, dernæst fulgte de sjællandske lokalpolitikere, og nu har en stribe folketingsmedlemmer også rettet deres opmærksomhed mod beslutningen fra landets største trafikselskab.

Rasmus Prehn (S), Kim Christiansen og Karina Adsbøl (DF) har alle stillet §20-spørgsmål til transportminister Ole Birk Olesen, hvor de spørger ind til hans holdning til sagen.

§20-spørgsmål

Et folketingsmedlem kan stille skriftlige spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Spørgsmålene kaldes § 20-spørgsmål, fordi de stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden. § 20-spørgsmål skal angå ministerens holdning. Ministeren skal svare inden for 6 hverdage.

- Jeg håber, bestyrelsen vil erkende, at man har truffet beslutningen en postgang for tidligt, siger den socialdemokratiske transportordfører, Rasmus Prehn, der her er fotograferet ved Socialdemokraternes kongres i 2015. Arkivfoto: René Schütze/POLFOTO
- Jeg håber, bestyrelsen vil erkende, at man har truffet beslutningen en postgang for tidligt, siger den socialdemokratiske transportordfører, Rasmus Prehn, der her er fotograferet ved Socialdemokraternes kongres i 2015. Arkivfoto: René Schütze/POLFOTO
 

Bestyrelse vil genoverveje beslutning
Folketingsmedlemmernes interesse for sagen har måske skubbet på, at Movias bestyrelse nu vil genoverveje afskaffelsen af trafikinformation ved stoppestederne.

- Hvis det kan forsvares økonomisk, er jeg personligt med på at sætte tavlerne op lidt endnu. Jeg er fortaler for alt, der gør den offentlige transport så effektiv, brugervenlig og god som mulig, forklarede Niels Bjerrum, socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen og Movias bestyrelse, forleden.

Han oplyste desuden, at bestyrelsen på næste møde vil diskutere, hvorvidt det kan betale sig at hænge tavlerne op igen

Enig bestyrelse vedtog afskaffelsen
Movias bestyrelsesformand og borgmester i Hillerød kommune, Kirsten Jensen, bekræfter i en mail til Ekstra Bladet, at bestyrelsen vil følge op på reaktionerne på afskaffelsen af trykte informationer ved kommende bestyrelsesmøder.

- Når vi beslutter sådanne større ændringer i den kollektive transport, følger vi selvfølgelig op på reaktionerne på kommende bestyrelsesmøder. Det vil vi også gøre i denne sag. Indtil da har jeg eller Movia ikke flere kommentarer til beslutningen.

Det har til gengæld transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, der gav følgende svar i en mail til Ekstra Bladet:

-  Jeg har stor forståelse for, at ældre borgere er mere afhængige af den trykte kommunikation end andre, der er mere vant til at anvende digitale løsninger, men det er trafikselskabet - i dette tilfælde Movia - der i samarbejde med deres kommunale og regionale bagland bestemmer, hvordan den kollektive trafik skal fastlægges og kommunikeres. Jeg er sikker på, at det lokale demokrati er i stand til at håndtere den opgave.
--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Jeg synes, det er påfaldende

Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, der i sit §20-spørgsmål henviser til en af Ekstra Bladets artikler om sagen, kalder Movias beslutning for påfaldende og peger på, at dårligere adgang til information for brugerne kan modarbejde ønsket om flere kunder i butikken.

- Jeg synes, det er påfaldende, at man laver sådan en forringelse. Hvis man gerne vil have flest mulige passagerer til at bruge den kollektive trafik, så tror jeg også, det er nødvendigt, at brugerne får så meget information som muligt, siger han til Ekstra Bladet.

- Dine partikollegaer Kirsten Jensen og Niels E. Bjerrum har været med til at træffe beslutningen som medlemmer af Movias bestyrelse. Er du tilfreds med den socialdemokratiske repræsentation i bestyrelsen i denne sag?

- Jeg vil ikke stå og pege fingre af nogen, for de har garanteret haft deres grunde til at foretage denne beslutning, men nu ser det jo også ud til, at sagen bliver taget op til genovervejelse.

- Hvad ser du gerne, at Movias bestyrelse foretager sig, når det sker?

- Jeg håber, bestyrelsen vil erkende, at man har truffet beslutningen en postgang for tidligt, og at man igen - helt eller delvist - vil sætte busplaner op ved stoppestederne.

Se også: Lader ældre i stikken: Det er en ommer, Movia

Se også: Kommuner raser over bus-bøvl: - Det er ekstremt arrogant

Se også: Kampen om busplaner: Håb forude

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere