Når Danmark inden længe lægger en ordre på over 30 milliarder kroner hos en af verdens største våbenproducenter, bliver det samtidig en aktiv beslutning om at støtte selskaber, der ikke skyr mange midler i kampen for penge.
Bag det polerede ydre, hvor højtbetalte slipsedrenge står bag annoncer, der fortæller jordnære historier omkring, hvordan kampflyene vil skabe arbejdspladser i Danmark, er virkeligheden nemlig, at de tre kompetanter Lockheed Martin(F-35 Joint Streak Fighter), Boeing (F-18 Super Hornet) og Airbus (Eurofighter) alle er involveret i våben, som de fleste afskyr, og som gør, at flere af landets absolut største pensionsselskaber har bandlyst investering i selskaberne.
Amnesty: Læg etikken frem
Amnesty International mener, at den danske stat i langt højere grad må forholde sig til etikken omkring valget af producent:
- Det er problematisk og dybt paradoksalt, at Danmark står i en situation, hvor vi poster milliarder af kroner ind i virksomheder, der er indblandet i både atomvåben og klyngebomber, som Danmark normalt tager afstand fra i andre sammenhænge, siger Ole Hoff-Lund, talsmand, Amnesty International.
- Det ser ud til, at der er så mange lig i lasten, at vi mener, at de danske myndigheder skal fremlægge dokumentation for de etiske overvejelser omkring valg af leverandør, fortsætter han.
Danmarks største kommercielle pensionsselskab, PFA, der forvalter 500 milliarder kroner på vegne af 1,1 million pensionskunder har alle tre selskaber på deres udelukkelsesliste på grund af blandt andet atomvåben. Pensam har ligeledes alle tre på selskabets liste over virksomheder, der ikke investeres i af etiske årsager.
- Det er våbentyper, som er karakteriseret ved, at det ikke er noget, som er målrettet krigsdeltagere. Det rammer i flæng herunder civilbefolkningen. Det vil vi simpelthen ikke have med at gøre. Det handler om at have overensstemmelse mellem, hvad man siger, og hvad man gør. Og derfor overrasker det mig, at staten overvejer at gøre brug af disse firmaer, som beskæftiger sig med ting, som vi som stat ikke vil have med at gøre i andre sammenhænge, siger Dennis Kristensen, bestyrelsesformand i Pensam.
Han bakker Amnesty International op i, at staten må lægge de etiske overvejelser offentligt frem:
- Man bør da som minimum skabe gennemsigtighed om, hvordan man har vejret moral op mod den faktiske virkelighed, siger han.
Forbud mod klyngevåben
PFA ønsker ikke at kommentere listen yderligere, men det er GES International, som leverer researchen omkring de mange selskaber til PFA. GES International ønsker ikke at kommentere på de specifikke våbenproducenter, men oplyser generelt i en mail, hvordan klyngebomber samt atomvåben fortolkes i forhold til internationale normer og konventioner:
Danmark støtter kritisk konvention
* Klyngevåben: 'GES vurderer klyngeammunition samt komponenter i henhold til definition under Konventionen omkring klyngevåben.' 'Konventionen forbyder alle aktiviteter, der på nogen måde fremmer brugen af disse våben.'
Danmark har offentlig støttet denne konvention.
* Atomvåben: 'Ges konkluderer(...) at atomvåben pr. definition krænker centrale principper i den humanitære folkeret.'
Ekstra Bladet har sendt pensionsselskabernes udelukkelseslister til alle kampfly-producenterne og bedt dem forholde sig til teksten:
Forholder sig med tavshed
Airbus har gennem dets kommunikationsselskab Advice meddelt Ekstra Bladet, at selskabet ikke ønsker at kommentere historien. Boeing har meddelt gennem dets danske presseansvarlige Mads Lindberg, at selskabet ikke har nogen kommentarer. Lockheed Martin meddeler gennem dets danske pressemand Morten Lintrup:
’Lockheed Martin fremstiller ikke anti-personelle landminer eller anti-personelle klosterbomber og er ophørt med markedsføring af raketter, missiler eller andre leveringssystemer indeholder klyngeammunition-sprænghoveder. Selskabet afsluttede i 2011 arbejdet omkring to tidligere offentliggjorte kontrakter og vil i fremtiden ikke tage nye ordrer ind for sådanne våben.’
Ekstra Bladet har blandt andet bedt Forsvarsministeriet svare på følgende:
Hvordan sikrer Forsvarsministeriet, at der ikke handles med selskaber, som leverer produkter, der bruges i strid med menneskerettigheder og internationale konventioner?
Forsvarsminister Peter Christensen (V) ønsker tilsyneladende ikke at lade sig interviewe omkring dette. I hvert fald er svaret skriftligt og fra ministeriets presseafdeling, som henviser til et generelt svar omkring etiske retningslinjer, som forsvarsminister Peter Christensen har givet Nikolaj Villumsen (EL):
'Det danske forsvar indkøber våben inden for rammerne af dansk lovgivning samt under hensynstagen til Danmarks internationale forpligtelser m.v. Det kan endvidere oplyses, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har indarbejdet Cooperate Social Respon-sibility (CSR) i en række dokumenter, herunder standardrammeaftaler, standardkontrakter og standardbetingelser.'
