For farligt at gå på gaden alene: 21-årige Nicole reddet af hjemløs

Nicole fik hjælp fra uventet side, da hun stod alene i London midt om natten

Nicole Sedgebeer med sin hjemløse redningsmand, Mark. Det var Marks første selfie. (Foto: Privat)
Nicole Sedgebeer med sin hjemløse redningsmand, Mark. Det var Marks første selfie. (Foto: Privat)

Efter en våd aften i byen skulle 21-årige Nicole Sedgebeer fra Milton Keynes hjem fra London, hvor hun havde festet.

Desværre nåede den unge englænder ikke det sidste tog, og stationen var stik mod hendes forventning låst af for natten.

Og så var gode råd dyre for den småfulde 21-årige blondine, som ikke kunne overskue at gå alene rundt på gaden i London hele natten, indtil det første morgentog rullede ind på stationen.

Men lige som hun skulle til at sætte sig og tude over den uoverskuelige situation, kom en hjemløs mand hen til hende.

Det skriver den engelske avis Metro.

Manden, som hed Mark, tilbød at følge hende hen til en café, der havde døgnåbent, fordi det var for farligt for hende at gå rundt alene.

På caféen efterlod han hende med en kop kaffe, og forklarede at han lige skulle hente sin sovepose, men at han ville være tilbage kl. 5 om morgenen for at følge hende tilbage til stationen.

Og ganske rigtigt.

Flere timer senere dukkede Mark op igen og fulgte den nu ædru Nicole Sedgebeer til stationen.

Inden hun satte sig på toget, tog hun et billede med sin redningsmand, og lagde det på facebook.

Opslaget er siden fredag delt over 800 gange.

- Denne mand, som jeg sikkert ville have undgået øjenkontakt med, hvis han spurgte efter småpenge ændrede en forfærdelig situation til den mest øjenåbende oplevelse i mit liv, skriver hun på facebook og fortsætter:

- Mark, du er en fantastisk mand, og jeg vil aldrig se ned på en hjemløs igen

Det er ikke første gang, at en hjemløs bliver dagens helt. Hjemløse Lottie trak overskrifter, da hun stoppede en tyv, der var i gang med at stjæle fra en kosmetikforretning.
Se også: Hjemløse Lottie hyldes for sit mod: Stoppede tyv med smart trick

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere