Kinesiske Huang Yu var ulykkelig, da hans kat Dasuan, som betyder hvidløg på dansk, døde.
Det var en kold vinterdag, men han besluttede sig for at begrave sin firbenede ven i en park tæt ved hans hjem.
Få timer efter kom han i tanke om en artikel om kloning i Kina, han havde læst. Den 22-årige forretningsmand tænkte for sig selv; Hvad nu hvis det var muligt at bringe Hvidløg tilbage?
Det er nu lykkedes, skriver The New York Times.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Hvidløg er uerstattelig for mig. Hvidløg fik ingen killinger, så jeg var nødt til at klone ham, siger Huang Yu til det anerkendte medie.
Derfor gik Huang Yu tilbage i parken og gravede sin døde kat af racen British shorthair op og puttede ham på køl som forberedelse til kloningen.
Kinesiske forskere har klonet aber med menneske-gener
Tanken om at genskabe Hvidløg, ledte ham til Sinogene, der er en virksomhed, som lever af at klone kæledyr. Omkring 35.000 dollars (omkring 236.000 danske kroner) og syv måneder senere blev Huang Yu 21. juli ejer af Kinas første klonede kat.
Sinogene har stor erfaring med at klone kæledyr, og de bryster sig af at have klonet 40 hunde. Virksomhedens administrerende direktør, Mi Jidong, fortæller ifølge The New York Times, at de kan mærke en stigende efterspørgsel fra folk om at få klonet deres kæledyr.
Vil genoplive fortiden: Forskere vil klone løve fra istiden
Artiklen fortsætter under billedet ...
I mange lande er kloning af dyr kontroversielt, men i Kina er det anderledes. Mange kinesere mener ikke, det er er særligt problematisk at klone dyr eller bruge dem i medicinske eller kosmetiske tests. Kina har heller ingen lov mod dyremishandling.
- Der er en efterspørgsel på markedet, så hvad er problemet, konstaterer professor ved landbrugsuniversitetet i Beijing Wang Chuduan over for The New York times.
Det er ikke kun i Kina, at man kloner kæledyr. Sidste år fortalte en begejstret Barbara Streisand, at hendes to hunde er kommet til verden via kloning.
Ifølge Sinogenes administrerende direktør er det næste store mål at klone en hest.