For fræk til nettet: Nu er den forbudt

Der var tale om en 'overseksualisering' i den nyeste reklame for mærket PrettyLittleThing. Det har fået myndighederne til at forbyde den

Reklamen her er for fræk til ellers ikke blufærdige Storbritannien.

Myndigheden ASA (Advertising Standards Authority) i Storbritannien var slet ikke vilde med den nyeste reklame for tøj-firmaet PrettyLittleThing, der i deres nyeste video viser undertøj frem.

ASA har kaldt videoen 'overseksualiseret' og fortalt firmaet, at de ikke må vise den i den nuværende form.

Det skriver flere medier, heriblandt Fox News.

Reklamen viser modeller frem, der har undertøj på og poserer på forskellige måder.

Grunden til, at videoen ikke må sendes længere, er ifølge ASA, at kvinderne er alt for forførende.

'Kvinderne bliver vist i forførende poseringer, hvor de har forskellige lingeri på. Videoen viser i starten en kvinde, der kigger sig over skulderen på en forførende måde, mens hun har trusser på, der viser hendes balder. Det er meget seksualiserende poseringer, der også viser kvindernes bryster', skriver de og fortsætter:

'Vi har set på, at sammensætningen af de forskellige scener giver produkterne en overseksualisering, der inviterer seeren til at se kvinder som et sexobjekt. Vi har derfor konkluderet, at reklamen vil skabe forargelse og vil være upassende at se på.'

 

ASA har også udtalt, at reklamen bryder to regler udstedt af Committees of Advertising Practice, der lyder på, at man skal opretholde et ansvar for forbrugerne og samfundet. Man skal også holde øje med samfundets følelser, før man vælger at bruge uansvarligt materiale.

Firmaet selv har været ude og forsvare reklamen ved at sige, at den var ment som en hyldest af diversitet og inklusion gennem modigt og distinktivt mode til alle former og størrelser.

Reklamen er blevet fjernet fra firmaets YouTube-profil.

En talsmand fra firmaet har udtalt til Manchester Evening News, at man i PrettyLittleThing er opmærksomme på ASA og deres beslutning, og at man forsøger at lave reklamen efter de regler, der er i ASA.

76 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere