Forår i februar: Så varmt kan det blive

Temperaturerne er usædvanligt høje for tiden

Fredag gjorde Thyge Rasmussen fra DMI os klogere på weekendens vejr. Hør mere her

Vinterferien slutter med et skud D-vitamin til hele landet.

Men så heldige bliver vi ikke ved med at være.

- Nyd nu solen lørdag, for søndag står vi op til dis og tåge, og solen vil være gemt bag skyer, siger Steen Rasmussen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Men selvom søndag ikke bliver solrig, vil der alligevel være varmere temperaturer på mellem otte og tolv grader. Det skyldes den varmere luft, der er på vej ind over Danmark, og særligt de sydligere egne vil mærke temperaturer på op til 12 grader.

- Det er ret usædvanligt på den her tid af året af ramme 12 grader. Normalt ligger vi på to grader i februar, der er den koldeste måned, siger Steen Rasmussen.

Og de næste par dage fortsætter det varme vejr, for der er ikke noget kulde på vej.

- Mandag bliver toppen i næste uge, hvor det bliver forårsagtigt med mellem syv og tolv grader, men derefter går det lidt ned af bakke, siger meterologen.

Natten til tirsdag kommer der noget regnvejr ind i over Jylland, der bevæger sig øst på. Derfor kommer vi ikke til at ramme de helt høje varme grader, som vi lige var blevet vant til lørdag og søndag.

- Men vi får højere temperaturer, end hvad der normalt kan forventes i februar, siger Steen Rasmussen.

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere