Mens store dele af ugen faktisk ser ret fornuftige ud taget årstiden i betragtningen, så bliver slutningen af ugen en kold og kedelig én af slagsen.
Det oplyser DMI.
- I slutningen af ugen, når vi kommer til lørdag søndag, kommer der kold luft nordfra, så det bliver klassisk aprilvejr. Temperaturer omkring 5-8 grader, vekslende skydække med byger mange steder, som til dels kan blive til slud, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Mogens Rønnebek.
Det dårlige vejr kommer over begge dage, men i sær om natten bliver det koldt.
- Der kan komme lidt nattefrost, da vi vil ligge omkring frysepunktet, siger han.
Heldigvis ser det pænt ud i dagene op til den kolde ugeafslutning.
- Her midt i ugen ser det meget bedre ud, fortæller han.
Fra tirsdag til torsdag kommer vi således til at ligge på temperaturer på mindst 10 grader, og det bliver tørt med en del sol flere steder.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.