Forårskåd vejrmelding: Her bliver det 16 grader i weekenden

Det sydvestlige Sønderjylland kan få op til 16 grader på søndag, melder TV2 Vejret

Sådan bliver vejret på søndag.

TV2 Vejret melder om spansk forårsvarme, der sandsynligvis skal op og prikke til Danmark på søndag.

Mere præcist forventer vejrtjenesten op til 16 grader i Sønderjylland og Tønder, hvor det bliver lunest.

- Det sker, når lun luft fra Spanien på østsiden af et dybt lavtryk strømmer op over Vesteuropa og helt op til det sydvestlige Danmark. Lykkes det varmen at slå helt igennem, kan vi i Sønderjylland få op til omkring 15 grader søndag eftermiddag. Enkelte af TV 2 Vejrets prognoser har helt op til 16-17 grader, skriver TV2's vejrvært Thomas Mørk ifølge TVSyd.

Helt så optimistisk er DMI ikke, fortæller vagthavende meteorolog Steen Rasmussen.

- Jeg kan ikke udelukke, at TV2 Vejret får ret. Men 16 grader er nok meget optimistisk. Vi er af den opfattelse, at man kan få op til 12 grader. Det afhænger imidlertid alt sammen af, hvor meget solen kommer til at slå igennem, siger Steen Rasmussen til Ekstra Bladet.

Solen har ifølge DMI efterhånden meget magt her et par uger før forårsjævndøgnet. Derfor kan det sagtens betyde et par graders forskel på temperaturen, om solen skinner, eller om der er tunge skyer på himlen.

DMI mener, at det bliver op til 12 grader i Sønderjylland på søndag. TV2 Vejret siger op til 16 grader. I resten af landet forventer DMI, at det bliver noget køligere. Grafik: DMI
DMI mener, at det bliver op til 12 grader i Sønderjylland på søndag. TV2 Vejret siger op til 16 grader. I resten af landet forventer DMI, at det bliver noget køligere. Grafik: DMI
 

I weekenden får de forårsagtige temperaturer i flere dele af Tyskland. I den nordlige del af landet forventes op mod 15 grader i weekenden. Det er den varme luft herfra, som kommer op og strejfer Danmark, når vinden vender og kommer sydfra.

DMI forventer dog, at de forårsagtige temperaturer bliver en kort fornøjelse. Allerede mandag lader det til, at der kommer lidt køligere luft ind over landet.

Både TV2 Vejret og DMI er enige om, at det formentlig alene bliver sønderjyderne, som kommer til at opleve forårsvarme på søndag. Der vil være kæmpe forskel på temperaturerne alt efter, om man er i det sydvestlige hjørne af landet, eller om man eksempelvis er i København. Der kan måske være op til 10 graders forskel.

Når weekenden er slut forventer DMI, at der igen kommer en periode med nattefrost og køleskabsagtige temperaturer i dagtimerne.

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere