Forældre chokerede: Skoleleder klædte børn af til morgensamling

En fynsk skoleleder klædte to børn af på en scene foran hele skolen ved en morgensamling og truede med at klippe deres tissemænd af

Ved du noget om sagen? Har du børn på skolen? Så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

To børn fra de mindre klasser på privatskolen Strandmølleskolen i Assens blev kort før jul udstillet foran lærere og elever, da skolens leder klædte dem af tøjet til en morgensamling og truede med at klippe deres tissemænd af med en saks.

Det beretter DR Fyn, som har fået historien beskrevet af to anonyme vidner og fået den bekræftet af skolens næstformand.

Hændelsen skete den 17. december, fordi de to drenge ikke havde en nissehue på. Op til jul var reglen, at dem som ikke havde det, skulle have en 'straf', hvilket blandt andet indebar at synge eller danse foran skolens lærere og elever.

Men de to drenge blev i stedet bedt om at hoppe ned i hver deres sorte affaldssæk. Herefter blev deres tøj taget fra dem, og skolelederen stak sin hånd ned i en af sækkene med en saks og sagde, at han ville klippe drengenes tissemænd af. Til sidst blev sækken taget fra dem, hvorefter de stod kun iført underbukser foran hele skolen.

Næstformanden for Strandmølleskolens bestyrelse, Thomas Hald, bekræfter forløbet, men forklarer, at det var ment som en spøg.

- Det er rigtigt, at det er sket, og den form for humor tager vi fra bestyrelsens side naturligvis afstand fra, siger Thomas Hald til DR Fyn.

Skolelederen har efterfølgende personligt undskyldt til de to drenge og deres forældre, men sidstnævnte har være så chokerede, at de er gået til Børns Vilkår.

Her er de blevet rådet til at politianmelde sagen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skolelederen og næstformand Thomas Hald.

Ved du noget om sagen? Har du børn på skolen? Så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere